scroll

Ny certificering skal styrke gulvsliberfaget

Gulvgrossisten Scandinova har netop lanceret en certificeringsordning, der skal styrke både håndværk og designmuligheder for professionelle, der udfører behandling af trægulve

Gennem årtier har godt trægulvarbejde stort set været lig med en god afslibning efterfulgt af tre gange kvalitetslak. Men det skal være slut nu ifølge gulvgrossisten Scandinova, der  lancerer nye muligheder for opkvalificering og specialisering rettet mod professionelle håndværkere, der udfører behandling af trægulve.

Skal signalere kvalitet
Ordningen hedder Bona Certified Craftsman og sigter mod at dygtiggøre gulvhåndværkere inden for de nyeste slibe- og børsteteknikker, de nyeste olier og lakker til trægulve samt mulighederne for at skabe unikke farver og overfladeteksturer.

Den skal ifølge Scandinova være med til at øge håndværkernes muligheder for at udvikle deres forretning i en tid, hvor efterspørgslen peger mere og mere i retning af individuelle og eksklusive løsninger ude hos håndværkernes egne kunder.

- Når man får papir på at være Bona Certified Craftsman, sender det et klart signal om, at man går op i kvaliteten af sit håndværk og arbejder professionelt med at udvikle sin forretning. Det har stor betydning i et fag, hvor mulighederne for efteruddannelse og opkvalificering generelt er meget begrænsede, siger adm. direktør Steffen Peter Juncker fra Scandinova.

Som Bona Certified Craftsman kommer man løbende på kurser hos Scandinova, hvor uddannede fageksperter bl.a. underviser i behandling af trægulve, valg af slibebånd, de rette børsteteknikker samt farvning med Bonas systemer af olier og lakker.

Kunderne føler sig trygge
Et af de gulvfirmaer, som allerede har fået certificeringen, er NT Gulve fra Hvidovre. Virksomheden er ofte hovedentreprenør på istandsættelse af flyttelejligheder, og indehaver Nicolai Hartmann Riedel fortæller:

- Jeg har fået en masse ud af kurset, og det har også har skaffet mig nye kunder. De fleste vil stadig have den klassiske behandling med afslibning og lak, men jeg snakker også med dem om de nye muligheder, som certificeringen har åbnet for. De føler sig i trygge hænder, når de kan se, at jeg har papir på kompetencerne, siger han.

Scandinova afholder de kommende måneder flere kursusforløb for gulvfirmaer, der ønsker at blive Bona Certified Craftsman, ligesom man på Scandinovas hjemmeside vil kunne finde hele oversigten over de gulvfirmaer, som allerede har opnået certificeringen.

-jhn

12/2 2019
  • Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    gulve ›Uklare rammer har ifølge DI Byggeri gennem årene ført til en del konflikter mellem bygherrer og gulvlæggere
  • - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    gulve ›For at reducere sine samlede CO2-udledninger med 30 % inden 2030 overvejer Gerflor brugen af restprodukter fra sojaproduktion som et af flere initiativer, der skal reducere klimaaftrykket og mindske afhængigheden af fossile ressourcer
  • BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    gulve ›Det nye bygningsreglement før løbende mere reel betydning for dansk byggeri. Materialeleverandørerne er i gang med at forbedre eksisterende og udvikle nye produkter, så byggeprojekterne opfylder de nye CO2- og klimakrav
  • Så er magasinet GULV på gaden!

    Så er magasinet GULV på gaden!

    gulve ›Året første udgave af magasinet GULV med inspirerende, faglige historier: hvorfor findes der f.eks. ikke standarder for gulvunderlag? Og så står Michael Kvium bag gulvmosaikken i AP Huset i Nordhavn
  • Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    gulve ›Efter at have investeret i tre jyske specialister i anden halvdel af 2025 opkøber Håndverksgruppen nu Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning i Fredericia
  • Danskerne ringer oftest til tømreren

    Danskerne ringer oftest til tømreren

    tilbygning ›Tømrere topper listen over de mest efterspurgte håndværkere, når danskerne renoverer – men el-faget vokser hurtigst
  • Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    gulve ›PRODUKTNYT: Ardex lancerer nyt gulvsystem, udviklet til at blive påført direkte på eksisterende underlag som fliser, PVC, linoleum eller spartlede overflader
  • Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    gulve ›Tømrerfaget er populært, men mange elever på tømreruddannelsen har svært ved at få en læreplads og ender i skolepraktik. På den anden side står et væld af gulvlæggerfirmaer og mangler lærlinge. Løsningen? At få flere tømrerelever ind i gulvfaget.