scroll
Skridsikkert i gulvhøjdeGulvene fra Altro beklæder bl.a. fitness-området og de forskudte 'ekstra' trappetrin, der er placeret på trappeovergangen, for at man f.eks. enten kan sidde der eller bruge dem til parkour.

Skridsikkert i gulvhøjde

Med Skive Gymnasiums udvidelse har byen fået idrætsfaciliteter i international målestok med fokus på gedigne materialer og sikkerhedsgulve, der har en glitrende farveeffekt, lyder det fra bygherrerådgiveren

Skive har med idrætshallen 'Skallen', der slog dørene op i starten af året som tilbygning til byens gymnasium, fået helt nye rammer for sport og kultur i international målestok. Selve hallen omfatter bl.a. en håndboldbane i internationale mål og seks badmintonbaner. Derudover er den forbundet med en mellembygning, der er indrettet som fitness-område med motionsmaskiner og -udstyr.

Desuden er der mellem den nye tilbygning og mellembygningen opført en stor trappeovergang, der er indrettet til at kunne fungere som bane for udøvere af den urbane sportsgren parkour.

- Noget af det, som vi har haft fokus på i projektet, er valget af gode gedigne materialer, som kan holde til den intensive brug over lang tid. Det har handlet om at få skabt en flot og indbydende arkitektur med et lækkert design, samtidig med at løsningerne skulle være gangbare på lang sigt, fortæller Dorte Sigh, der er indehaver af tegnestuen Meissner + Sigh Arkitekter MAA.

Skridsikkerhed og farvespil bevares i hele levetiden
Hun har som bygherrerådgiver for Skive Gymnasium projekteret udvidelsen, der er placeret med naturskøn udsigt til både sø, park og ådal. Blandt de materialeløsninger, som rådgiveren valgte til projektet, er sikkerhedsgulve fra Altro. Sikkerhedsgulvene kendetegnes ikke mindst ved, at deres skridsikre teknologi fortsætter gennem hele belægningen frem for at ligge på overfladen som en coating. Det betyder, at den samme høje skridsikkerhed bevares i hele levetiden uanset den brug, som gulvene udsættes for. Samtidig er gulvene lette at rengøre, ligesom de er helt frie for ftalater og 100 pct. genanvendelige.

Trappetrin til at springe og sidde på
Gulvene fra Altro beklæder bl.a. fitness-området og de forskudte 'ekstra' trappetrin, der er placeret på trappeovergangen, for at man f.eks. enten kan sidde der eller bruge dem til parkour. Dorte Sigh forklarer:

- Et godt eksempel på foreningen af de funktionelle og æstetiske hensyn i projektet er netop sikkerhedsgulvene. Vi har valgt dem i en stærk nuance, der passer fantastisk godt ind i lokalernes øvrige farvepalet. Og selv om gulvet er ensfarvet, har det en glitrende effekt, som giver spil og dynamik.

Speciel gulvløsning
Selve udførelsen af gulvarbejdet på Skive Gymnasiums udvidelse er foretaget af Garant Brich i Skive. Virksomhedens erhvervsafdeling har en lang række skoler og institutioner på referencelisten, men alligevel skiller arbejdet på Skive Gymnasium sig ud. Det fortæller Søren Thybo, der står i spidsen for firmaets erhvervsafdeling:

- Særligt trappeovergangen krævede håndværk fra øverste hylde. Den er 15 m bred, og vi skulle montere gulvene, så hulkehlen blev lagt rigtigt i første hug, ligesom vi skulle tage hensyn til de forskudte ekstra trappetrin. Derfor delte vi arealet op i mindre sektioner, så vi var sikre på at få lagt gulvet snorlige ud med god vedhæftning på underlaget.

- Det er en meget usædvanlig løsning, som er flot tænkt af arkitekten, men som også kræver, at du som håndværker arbejder med de helt rette materialer. Her er fordelen ved Altros sikkerhedsgulve, at de er meget fleksible og nemme at modellere, så du undgår ekstra tidsforbrug og ikke behøver at gå på kompromis med kvaliteten, slutter Søren Thybo af.

-jhn

2/8 2016
  • Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    gulve ›Uklare rammer har ifølge DI Byggeri gennem årene ført til en del konflikter mellem bygherrer og gulvlæggere
  • - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    gulve ›For at reducere sine samlede CO2-udledninger med 30 % inden 2030 overvejer Gerflor brugen af restprodukter fra sojaproduktion som et af flere initiativer, der skal reducere klimaaftrykket og mindske afhængigheden af fossile ressourcer
  • BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    gulve ›Det nye bygningsreglement før løbende mere reel betydning for dansk byggeri. Materialeleverandørerne er i gang med at forbedre eksisterende og udvikle nye produkter, så byggeprojekterne opfylder de nye CO2- og klimakrav
  • Så er magasinet GULV på gaden!

    Så er magasinet GULV på gaden!

    gulve ›Året første udgave af magasinet GULV med inspirerende, faglige historier: hvorfor findes der f.eks. ikke standarder for gulvunderlag? Og så står Michael Kvium bag gulvmosaikken i AP Huset i Nordhavn
  • Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    gulve ›Efter at have investeret i tre jyske specialister i anden halvdel af 2025 opkøber Håndverksgruppen nu Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning i Fredericia
  • Danskerne ringer oftest til tømreren

    Danskerne ringer oftest til tømreren

    tilbygning ›Tømrere topper listen over de mest efterspurgte håndværkere, når danskerne renoverer – men el-faget vokser hurtigst
  • Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    gulve ›PRODUKTNYT: Ardex lancerer nyt gulvsystem, udviklet til at blive påført direkte på eksisterende underlag som fliser, PVC, linoleum eller spartlede overflader
  • Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    gulve ›Tømrerfaget er populært, men mange elever på tømreruddannelsen har svært ved at få en læreplads og ender i skolepraktik. På den anden side står et væld af gulvlæggerfirmaer og mangler lærlinge. Løsningen? At få flere tømrerelever ind i gulvfaget.