scroll
Skridsikkert sikkerhedsgulv i hele levetiden

Skridsikkert sikkerhedsgulv i hele levetiden

Producent af sikkerhedsgulve anbefaler, at man fra starten vælger sikkerhedsgulve, som er dokumenteret skridsikre i hele gulvets levetid

Skridfaste eller skridhæmmende sikkerhedsgulve er et ufravigeligt arbejdsmiljøkrav på tusindvis af danske arbejdspladser i bl.a. pleje- og hospitalssektoren, hotel- og restaurationsbranchen samt offentlige institutioner. Og det er der en god grund til. Ifølge Arbejdstilsynets seneste tal skyldes mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke med over tre ugers sygefravær nemlig, at ansatte snubler, falder eller glider i arbejdstiden. Hertil kommer de mindre arbejdsulykker med kortere sygefravær.

Men hvordan kan skridfaste gulvbelægninger på arbejdspladserne bidrage til at mindske risikoen for fald og snublen? Og hvad skal man som arbejdsgiver kræve af sin gulvbelægning for at være sikker på, at man ikke udsætter sine ansatte for unødig fare? Hos Altro, der producent af sikkerhedsgulve, er man ikke et øjeblik i tvivl:

- Du skal vælge et sikkerhedsgulv, som du har dokumentation for bevarer den samme høje skridsikkerhed i hele gulvets levetid. Ikke alle typer af sikkerhedsgulve lever op til dette. Du risikerer derfor at stå med et sikkerhedsgulv, som måske er skridsikkert i begyndelsen, men som allerede efter få måneders brug har fået reduceret skridsikkerheden mærkbart, forklarer Michael Persson, der er områdeleder for Altro i Danmark, Norge og Sverige.

- Vedvarende skridsikkerhed opnår du kun ved at have hårde partikler i hele belægningstykkelsen frem for at have en struktur i gulvoverfladen, der fungerer ligesom en coating. Du undgår tab af skridsikkerhed over tid, fordi de partikler, der gør gulvet skridsikkert, findes i hele belægningen i modsætning til et overfladisk lag, som slides væk, når gulvet tages i brug, tilføjer han.

Kig efter pendultestværdi
I Danmark skal sikkerhedsgulve som minimum være klassificeret som R10 ifølge DIN-norm 51130 samt være testet som sikkerhedsgulve efter normen EN13845 for at kunne anvendes som skridhæmmende sikkerhedsgulve på en arbejdsplads. Det betyder, at gulvene har været underlagt en såkaldt rampetest, der afprøver skridmodstandsevnen ved, at en forsøgsperson bevæger sig frem og tilbage på en våd testrampe, mens rampens hældning gradvist øges, til den opnår en vinkel på 45 grader. Testen foretages både med fodtøj og bare fødder og resulterer i en klassificering af gulvbelægningens skridsikkerhed efter værdierne R1-R13 med R13 som det mest skridsikre.

- Udfordringen ved kun at anvende rampetesten som mål for gulvets skridsikkerhed er imidlertid, at testen kun kan foretages på helt nye produkter. Ud fra rampetesten alene har du derfor ingen garanti for, at den målte skridsikkerhed bevares, når gulvet tages i brug i den praktiske virkelighed. Du ved, hvordan produktet performer fra starten, men ikke hvordan skridsikkerheden ser ud, efter at gulvet har ligget i fem år på f.eks. en børneinstitution, en hospitalsstue eller i et storkøkken. Eller med andre ord: R-værdien alene giver dig ikke hele historien, siger Michael Persson.
 
Altro anbefaler derfor, at man ved valg af sikkerhedsgulve også kigger på gulvenes såkaldte pendultestværdi (PTV), efter at gulvet er taget i brug. PTV udtrykker, hvor stor modstand gulvbelægningen yder mod en kunstig 'skosål' monteret for enden af en svingende pendularm. Og i modsætning til rampetesten, så kan pendultesten foretages på en hvilken som helst gulvbelægning, uanset om belægningen er helt fabriksny eller har været anvendt på en virkelig arbejdsplads i årevis.
 
- Hos Altro kombinerer vi rampetesten med pendultesten samt en række øvrige tests, da det giver det mest retvisende billede. Vores erfaring efter mange årtiers test er, at du kun har garanti for gulvbelægningens skridsikkerhed, når du vælger gulve med både minimum R10-klassifikation samt en PTV, som er større end eller lig med 36, siger Michael Persson.

-kj

21/6 2016
  • Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    Ny branchestandard giver mindre bøvl i gulvbranchen

    gulve ›Uklare rammer har ifølge DI Byggeri gennem årene ført til en del konflikter mellem bygherrer og gulvlæggere
  • - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    - Lad gamle produkter blive nye igen og igen

    gulve ›For at reducere sine samlede CO2-udledninger med 30 % inden 2030 overvejer Gerflor brugen af restprodukter fra sojaproduktion som et af flere initiativer, der skal reducere klimaaftrykket og mindske afhængigheden af fossile ressourcer
  • BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    BR25 tvinger leverandørerne til at lade kreativiteten flyde

    gulve ›Det nye bygningsreglement før løbende mere reel betydning for dansk byggeri. Materialeleverandørerne er i gang med at forbedre eksisterende og udvikle nye produkter, så byggeprojekterne opfylder de nye CO2- og klimakrav
  • Så er magasinet GULV på gaden!

    Så er magasinet GULV på gaden!

    gulve ›Året første udgave af magasinet GULV med inspirerende, faglige historier: hvorfor findes der f.eks. ikke standarder for gulvunderlag? Og så står Michael Kvium bag gulvmosaikken i AP Huset i Nordhavn
  • Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    Håndverksgruppen styrker sin position i Trekantsområdet

    gulve ›Efter at have investeret i tre jyske specialister i anden halvdel af 2025 opkøber Håndverksgruppen nu Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning i Fredericia
  • Danskerne ringer oftest til tømreren

    Danskerne ringer oftest til tømreren

    tilbygning ›Tømrere topper listen over de mest efterspurgte håndværkere, når danskerne renoverer – men el-faget vokser hurtigst
  • Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    Fugefrit, mineralsk gulvsystem

    gulve ›PRODUKTNYT: Ardex lancerer nyt gulvsystem, udviklet til at blive påført direkte på eksisterende underlag som fliser, PVC, linoleum eller spartlede overflader
  • Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    Tømrerfaget tiltrækker elever, men praktikpladserne ligger i gulvbranchen

    gulve ›Tømrerfaget er populært, men mange elever på tømreruddannelsen har svært ved at få en læreplads og ender i skolepraktik. På den anden side står et væld af gulvlæggerfirmaer og mangler lærlinge. Løsningen? At få flere tømrerelever ind i gulvfaget.