Sådan fungerer en rottespærre

Behov for obligatorisk rottespærre i alle kloakledninger

’ERFA-gruppen for forebyggende giftfri indsats mod kloakrotter’ har siden 1999 arbejdet for at få indført en mere effektiv indsats i bekæmpelsen af rotter i kloaknettet, og de var onsdag i deputation i Folketingets Fødevare- og Miljøudvalg

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er ikke noget nyt, at der er alt for mange rotter i danske kloakker og dermed også i og omkring vore bygninger.

ERFA-gruppen har længe peget på nødvendigheden af en mere effektiv indsats i bekæmpelsen af rotter og forklarer blandt andet, at der bør ske en udfasning af gift, ’hvor Miljøstyrelsen i årevis anbefalede en mild gift, der mere tjente som rotteføde’.

Torben Sønnichsen fra ERFA-gruppen siger til BygTek på, at giftanvendelsen stort set er ophørt, og at indførelsen af ’rottespærrer med to klapper’ efter 11 år er installeret i næsten samtlige offentlige bygningernes afløbsledninger. Miljøstyrelsen opgør at 95 procent af samtlige landets offentlige institutioner nu har rottespærrer.

DI Kloaksektion viser vejen
Derfor er rotterne trængt op i de private afløbsledninger, og der ønsker ERFA-gruppe at sikre boligkøberes retsstilling i forhold til defekte kloakledninger med rotter:

- I dag er kloakker mellem sokkel og skel ikke med i tilsynsrapporten. Det skyldes sandsynligvis, at politikerne synes, det koster for meget. Men ved vores sidste rottekonference kom det frem at DI Kloaksektion har udviklet et landsdækkende tilbud for ’indikativ kloakinspektion’, som en frivillig ordninger for en fast pris på 2.000 kroner, og det, tror vi ikke på, er en belastning ved salg af boliger. Tidligere er det estimeret at kloaktilsyn vil koste meget mere, siger Torben Sønnichsen til BygTek.

Behov for lovændringer
Ifølge ERFA-gruppen er det nødvendigt med dels lovændringer og dels redigering af bekendtgørelser:

- Indførelse af særskilt afsnit i Sikkerhedsstyrelsens skema om sælgeroplysninger om kloaktilstand.

- Ændring af Forbrugerbeskyttelsesloven med indførelse af bestemmelser om en kloaktilstandsrapport og muligvis en ny kloaktilstandsbekendtgørelse

- Den bygningssagkyndige og en kloakmester foretager tilstandsvurdering ud fra alder og sælgeroplysninger vedrørende kloakrenoveringer, rottesager og montage af rottespærrer med serviceordninger. Forbrugerbeskyttelsesloven justeres. Bekendtgørelse om huseftersynsordningen revideres.

- Mindstedækningsbekendtgørelsen (Ejerskifteforsikringen) ændres, så det ikke kun dækker kloakledninger under huset - der dækkes også for kloakledninger på hele ejendommen.

Det kan blive dyrere at lade være
ERFA-gruppens forslag passer ifølge Torben Sønnichsen fint med initiativet fra Kloaksektionen i DI og Byggeriets Kvalitetskontrol - en frivillig kloakinspektion, hvor husejere såvel som potentielle køber kan få et overblik over afløbsledningernes kvalitet, samt om der er eller har været kloakrotter:

- Tidligere har politikerne og andre interessenter argumenteret mod forslaget fra ERFA-gruppen om en samlet vurdering af kloaktilstanden med, at det ville koste omkring 10.000 kroner, men forslaget fra DI Kloaksektionen om en orienterende kloakinspektion kan gennemføres for 2.000 kroner. Det, der er svært at vurdere, er omkostningerne ved at undlade at bringe afløbsledningerne i lovlig stand i forhold til Miljølovens bestemmelser, siger Torben Sønnichsen.

Kan blive en dyr affære
Ifølge ERFA-gruppen skal dårlige afløbsledninger udbedres enten gradvist ved salg/køb eller via den frivillige ordning, som er langt billigere, end de påbud husejere kan opleve fra kommunen efter røgprøver, der viser utætte afløbsledninger og rotter i den private afløbsledning.

Påbud om udbedring koster ifølge ERFA-gruppen 50.000 - 150.000 kroner.
ERFA-gruppen ønsker derfor, at det gøres obligatorisk at montere rottespærrer ved alle afløbsledninger fra parcelhuse inden for en 10-årig periode.