Aktuelle nyheder - Kloak & afvanding

Hvorfor skyller vi rent drikkevand ud i toilettet? Ulla og Bo Holm fra Årre nordøst for Esbjerg har haft regnvandsanlæg i 12 år. Det forsyner blandt andet tre toiletter og en vaskemaskine med vand. Her ses parret sammen med kloakmester Mikael Skov.

Hvorfor skyller vi rent drikkevand ud i toilettet?

- Hvor længe skal vi blive ved med at skylle drikkevandet ud i toilettet? Spørger Danske Kloakmestre, der opfordrer politikerne til at sætte gang i initiativer, hvor vi i stedet udnytter regnvand i toilet, til vask og vanding

Del artiklen på

Med overskrifter som 'Vi kan alle gøre en indsats for klimaet', lægger regeringens nye klimaplan op til, at ikke bare myndighederne men også danskerne i almindelighed skal gøre noget for at imødekomme problemerne.

'Det bliver gjort lettere for den almindelige dansker at vælge klimaet til i dagligdagen. Med fokus på de gode idéer og den visionære indsats vil vi gøre klimaindsatsen til noget, alle kan være med til', skriver regeringen blandt andet i planen.

- Det lyder jo godt, men hvorfor er det så, at der ikke er mere fokus på netop en af de løsninger, der batter noget i dagligdagen, og som er nem at gå til for alle husejere, spørger Mikael Skov, autoriseret kloakmester og medlem af bestyrelsen i organisationen Danske Kloakmestre.

Alle husejere kunne således relativt nemt blive en del af løsningen på en af de store klimaudfordringer, men selvom mulighederne ligger ligefor, interesserer det slet ikke politikerne, mener Mikael Skov.

Spilder drikkevand og smider regnvandet ud
Ifølge ham bliver der mindre og mindre rent drikkevand i undergrunden, men ikke desto mindre fortsætter vi med at skylle det direkte ud i toiletterne samtidig med, at der kommer mere og mere vand ned fra oven, som sagtens kan bruges i husholdningen.

- Alligevel har politikerne nu præsenteret endnu et klimaudspil uden fokus på, hvordan vi kan udnytte de enorme mængder vand, der fosser ned over tagene i forbindelse med et skybrud. Vi har en kæmpe udfordring med alt det regnvand, men det er også en kæmpe ressource, og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi ikke gør mere for at udnytte vandet i stedet for bare at smide det ud, siger Mikael Skov.

Man skal ikke drikke vandet, der kommer ned fra tagene, men det er rigeligt rent nok til tøjvask. Og så er der ikke kalk i, så det er også skånsomt for maskinen.

Politikerne skal gøre det attraktivt
Han pointerer, at det selvfølgelig er godt at fokusere på ren luft, men ifølge ham er det mindst lige så vigtigt, at vi også allerede nu begynder at tænke lidt mere over, hvad vi bruger det danske drikkevand til.

- Det er som om, vi tror, det er en uendelig ressource, men det er det ikke, og derfor er det altså vigtigt, at vi sparer på det, siger Mikael Skov.

Der findes allerede i dag en række forskellige løsninger, der gør det muligt at opsamle regnvand og bruge det til eksempelvis vanding af haver og parker, toiletskyl og vask af både bil, vinduer og tøj. Både hos private og i virksomheder. Udfordringen er, at der ikke er nogen økonomisk gevinst ved at tænke grønt og spare på drikkevandet. Derfor er politikerne nødt til at komme på banen med initiativer, der kan gøre det mere attraktivt, mener Mikael Skov.

-jhn

Læs mere om Kloak & afvanding

24/10 2018
Biologisk minirensningsanlægBiologisk sandfilterBrønddækslerDet beplantede filterDrænFaldstamme, renoveringHåndtering af regnvandHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakrenoveringKloakrørKrympemufferMåle/test udstyrMaterielopbevaringNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPilefordampningsanlægPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRottebekæmpelseRottefælderStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilTV-inspektionUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.