Aktuelle nyheder - Kloak & afvanding

Kloakbranchen mangler unge hænder- Om ti år kan vi komme til at mangle op mod 1000 uddannede lige fra rørlæggere, til anlægsstruktører og kloakmestre, fortæller Thomas Rasmussen.

Kloakbranchen mangler unge hænder

Hvem kan sige nej til spændende opgaver, rigtig god løn og en fremtid med masser af arbejde? Det kan de unge, og det undrer formand for Danske Kloakmestre Thomas Rasmussen før Kloakmessens åbning i morgen

Del artiklen på

Samfund - Erhverv

Tekst og foto af Johannes H. Nørgård

Markerne omkring Nørre Aaby på Nordvestfyn ligger under spejlblanke søer af vand. Det har regnet flere dage, og denne mandag er ingen undtagelse. Formand for Danske Kloakmestre, Thomas Rasmussen, der er autoriseret kloakmester og ejer af virksomheden Ronæs Entreprenør og Anlægsgartner, fortæller, at der lige er faldet 25 mm regn på under en time, og det får telefonen til at kime igen og igen.

En landmand har brug for hjælp, hans kostald er ved at blive oversvømmet. Det er fjerde gang i år. Men han må vente nogle timer, for slamsugeren er i fuld gang et andet sted.

- Vi købte den i sommers fra en, som skulle af med den, og det har været en god investering. Det har givet rigtig meget at lave med at suge vand og spule kloakker, fortæller Thomas Rasmussen.

Regnen giver udfordringer
Klapper du så i hænderne, når det regner som i dag, eller bliver du sur, fordi tingene går i stå?

- Det giver jo nogle udfordringer rundt omkring, når der kommer regn i de her mængder, men indtil videre har det ikke drillet os så meget, at vi ikke har kunnet lave noget, og nogle ting skal bare laves. Men for 14 dage siden hørte jeg, at de havde fået så meget regn i Jylland, at nogle af de store byggepladser er ved at lukke.

-Generelt har det i flere år gået rigtig godt i kloakbranchen og modsat andre, mærker vi ingen afmatning. Kommunerne halter langt bagud med kloakseparering, nogle er slet ikke i gang, og der er stadig masser at lave inden for alle andre områder, fortæller Thomas Rasmussen.

Vi har masser at lave
Nu vil han ikke give vejret hele æren for den vækst, han og resten af kloakbranchen oplever, men det har da en betydning.

- Rigtig mange har haft problemer med vand i deres kældre, også nogen som aldrig har haft det før. Samtidig er rotterne blevet ekstra synlige dette efterår, for de vil godt op i det tørre, fortæller Thomas Rasmussen og uddyber:

- Men generelt har det i flere år gået rigtig godt i kloakbranchen og modsat andre, mærker vi ingen afmatning. Kommunerne halter langt bagud med kloakseparering, nogle er slet ikke i gang, og der er stadig masser at lave inden for alle andre områder. Desværre er det jo også stadig sådan, at mange ikke gør noget, før det er for sent, og skaderne er opstået. Men når du flere gange de sidste måneder har haft 30-40 mm nedbør på en gang, så må vi sande, at vi står i en vejrsituation, vi kommer til at opleve igen og igen – og så er det virkeligt noget, man er nødt til at tage alvorligt, siger han og fortæller om vandindholdet i jorden, der er blevet større, og at vi har det værste til gode endnu, fordi det først er i februar-marts grundvandsstanden er højest.

Så du tror på de klimaudfordringer, alle snakker om?

- Dem kommer vi ikke af med, så man er nødt til at tænke mere langsigtet. For eksempel tænke det med ind i dimensioneringen, når vi skal lave nye kloakker og regnvandsanlæg.

Der er masser af arbejde i kloakbranchen de næste rigtigt mange år, ja måske ligefrem årtier. Derfor er branchen også ekstra udfordret, fordi ældre falder fra samtidig med, at der ikke kommer unge nok til.

Ny kampagne skal tiltrække unge
Med andre ord, der er masser af arbejde i kloakbranchen de næste rigtigt mange år, ja måske ligefrem årtier. Derfor er branchen også ekstra udfordret, fordi ældre falder fra samtidig med, at der ikke kommer unge nok til. Det kan betyde, at der om ti år kan komme til at mangle op mod 1000 uddannede lige fra rørlæggere, til anlægsstruktører og kloakmestre.

- Det er vores største udfordring i de her år. Vi vil gerne have flere unge ind i branchen, men vi har svært ved at skabe interessen, og det, synes jeg, er utroligt. For det er en fantastisk branche, hvor der er masser af arbejde, gode penge og sikre fremtidsmuligheder, men selv om vi har kørt flere kampagner, så får vi ikke nok unge til at dække behovet, siger Thomas Rasmussen, der tror, at noget af forklaringen skal findes i, at forældre stadig hænger fast i troen på, at en gymnasieuddannelse er det eneste rigtige for deres børn, og at unge selv følger med venner og veninder på gymnasiet, for det er det letteste, og festerne er gode.

Men unge vil også gerne tjene gode penge, har I været gode nok til at fortælle den del af historien?

- Det har vi nok ikke været gode nok til, for vi elsker vores arbejde og har en høj faglighed, så vi får nok ikke fortalt, at de faktisk også vil kunne tjene gode penge. Derfor har vi også taget kontakt til nogle firmaer, der arbejder med sådanne kampagner, så vi kommer bedre ud over rampen, for det har vi ikke været gode nok til, erkender Thomas Rasmussen og fortæller, at der kommer en ny kampagne, der skal tiltrække unge allerede i 2020. Men han opfordrer også landets politikere til at give en hjælpende hånd:

- Politikerne vil gerne have, at flere tager en erhvervsuddannelse, men så hjælper det jo ikke noget, at de tager penge fra erhvervsuddannelserne og skærer i budgetterne, så de unge får en dårligere uddannelse. Der er det på tide, at deres handlinger også følger deres ord.

- Politikerne vil gerne have, at flere tager en erhvervsuddannelse, men så hjælper det jo ikke noget, at de tager penge fra erhvervsuddannelserne og skærer i budgetterne, så de unge får en dårligere uddannelse. Der er det på tide, at deres handlinger også følger deres ord, siger Thomas Rasmussen.

For mange dårlige sager
Men det er ikke kun manglen på unge, der bekymrer Thomas Rasmussen. Antallet af autoriserede kloakmestre er faldet med omkring 1000 de sidste 10-15 år, så tallet i dag er nede på cirka 2600 autoriserede virksomheder.

- Desværre er der mange selvstændige, der har nået pensionsalderen, og der kommer ikke nok nye, som vil være selvstændige. Derfor er der masser af plads til nye kloakmestre, og mulighederne er kæmpe store for at skabe en god virksomhed. Heldigvis er vi samtidig i en branche, hvor det er forholdsvist nemt at blive selvstændig, hvis man har drive og lysten til det.

Til gengæld skal man ikke starte, hvis man kun er drevet af de hurtige penge. Thomas Rasmussen har gennem de sidste 3-4 år som syn og skønsmand set nogle grelle eksempler på fejl og sjusk, der ikke tjener kloakbranchen til ære. Det er samtidig hans indtryk, at der er kommet flere sager, fordi de mindre sager også er kommet til.

- Nogle gange tager jeg mig til hovedet og siger hold da op, hvordan kunne de overhovedet finde på det. Det står jo på side et i biblen, hvordan man skal bære sig ad. De har ikke sat sig ind i reglerne, da de begyndte at lave det, og andet er ren og skær sjusk, fordi det skal gå så stærkt, og det skal være så billigt som muligt, at man går på kompromis med løsningerne. Det er ganske enkelt den faglige stolthed, der mangler, siger han og fortæller, at han ser alt fra fejlkoblinger til omfangsdræn og spildevand blandet sammen.

Thomas Rasmussen har gennem de sidste 3-4 år som syn og skønsmand set nogle grelle eksempler på fejl og sjusk, der ikke tjener kloakbranchen til ære.

Messe deler viden
Det er heldigvis ikke det generelle billede af branchen. Danske Kloakmestre, som har 425 medlemmer, oplever en stor vilje til at blive opdateret på den nyeste viden gennem de seminarer, der bliver holdt i samarbejde med Dansk Byggeri og Byggeriets Kvalitetskontrol. Her deltager cirka 700 om året. Desuden er der magasinet Faktuelt, der kommer ud til samtlige autoriserede kloakmestre i landet med nyt om branchen.

- Endelig har vi jo Kloakmessen, som afholdes i Messe C. i Fredericia i januar torsdag d. 23/1 og fredag d. 24/1, det er en vigtig del, hvor folk kommer og bliver opdateret på de nyeste og bedste løsninger, siger Thomas Rasmussen og fortæller, at det er en tilbagevendende begivenhed, han glæder sig rigtig meget til. Her er han en af de tre fra bestyrelsen, der hjælper til hele ugen.

Hvad glæder du dig personligt til denne gang?
- Vi har to lærlinge i virksomheden, der skal deltage i DM i Kloak, dem skal jeg da holde lidt øje med. Det bliver spændende, hvordan de agerer i en presset situation. Men så glæder jeg mig også bare til at få snakket med medlemmer og samarbejdspartnere og se på nyheder, som f.eks. den app fra Nordisk Innovation, der kan være interessant for os, nu hvor vi servicerer alle rottespærrer i Middelfart Kommune.

- Vi har to lærlinge i virksomheden, der skal deltage i DM i Kloak, dem skal jeg da holde lidt øje med. Det bliver spændende, hvordan de agerer i en presset situation. Men så glæder jeg mig også bare til at få snakket med medlemmer og samarbejdspartnere og se på nyheder.

 

Læs mere om Kloak & afvanding

22/1 2020
Biologisk minirensningsanlægBiologisk sandfilterBrønddækslerDet beplantede filterDrænFaldstamme, renoveringHåndtering af regnvandHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakrenoveringKloakrørKrympemufferMåle/test udstyrMaterielopbevaringNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPilefordampningsanlægPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRottebekæmpelseRottefælderStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilTV-inspektionUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.