Milde vintre giver dobbelt så mange rotter

Milde vintre giver dobbelt så mange rotter

”ERFA-gruppen mod rotter” har efter en konference på Christiansborg henvendt sig til Folketingets Miljø og Fødevareudvalg for at komme i foretræde

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ansvaret for rottebekæmpelse ligger i kommunerne, men der mangler ifølge ERFA-gruppen en overordnet koordinering og manglende dataopsamling på indsatserne i kommunerne:

- Bemandingen i Miljøstyrelsens Rotteenhed på 1½ årsværk tilgodeser ikke branchens ønsker om kvalitetssikring af kommunernes indsats. Det formår heller ikke at indsamle statistisk materiale om effekten af de mange indsatser i kommunerne, lyder budskabet.

Mangler 4½ årsværk
ERFA-gruppen skønner, at Miljøstyrelsen skal anvende seks årsværk på rotteenheden, hvis indsatsen mod rotter skal knække kurven for rotteangreb og rotteanmeldelser fra borgerne:

- Der er mangel på ledelse - dels i rotteenheden men også påviselige mangler i uddannelsen af nye rotte- bekæmpere i forhold til bedre kendskab til kloakkerne, hvor hovedparten af rotterne i byerne opholder sig.

- Milde vintre medfører flere rottesager og flere omkostninger til rottebekæmpelse. Den meget voldsomme stigning i rottebestanden og rotteklager må tilskrives de milde, korte vintre.

- Det bevirker, at et rottepar er i stand til at frembringe flere kuld, og at der dermed bliver dobbelt så mange rotter, som under en vinter med hyppige frostgrader, forklarer ERFA-gruppen.

BDet anbefales blandt andet, at der tilføres flere penge til rottebekæmpelse ”eksempelvis ved at fordoble den nuværende betaling fra husejerne”:

- Rottebekæmpelsesgebyrerne der bestemmes af kommunerne opfattes som meget små i forhold til den ønskede indsats, skriver ERFA-gruppen:
- Vi har i årevis forsøgt os med at få indført en kvalitetsvurdering af husenes kloakker, der i mange tilfælde ikke lever op til Miljølovens bestemmelser. Det medfører, at husejerne forsøger at sælge huse med dårligt vedligeholdte kloakker med rotter.

- Husejerne burde have statsgaranterede miljølån til at tv-inspicere kloakkerne før hussalg, lyder budskabet.

BERFA-gruppen ønsker, at erhvervsminister Morten Bødskov indfører huskøbsbestemmelser for kloakker - ligesom el-eftersynsordningen:

- Kloaksektionen i DI har indført en ”KEO-kloak eftersyns ordning”, der kan give en fornemmelse af kloaktilstanden for sælger, så køber ikke køber et hus med en kæmpe kloakudgift.

- KEO koster max 3000 kroner i forbindelse med et hussalg. Med cirka 60.000 hushandler om året vil kloakkerne gradvist blive fornyet og betalt af husejerne - eventuelt med adgang til statsgaranterede miljølån, der indfries ved hussalget...

Og kloakstikledninger mellem sokkel og skel skal omfattes af huskøbet, og derfor indgå direkte i hushandelen, ligesom udluftningsrøret fra kloakkerne.

Revision af Rottebekendtgørelsen
• Bekendtgørelsen skal skelne mellem land og bydistrikter. Bekæmpelsen er meget forskellig.

• Service af rottespærrer skal indføres som autoriseret arbejde.

• Det er en sundhedsrisiko, at private servicerer egen installation.

• Røgprøver skal gøres pligtige ved rottebekæmper indsatser.

• Kommunale rotteteams bør under vises i kloakteknologi

• Tilladelse til at sætte ny skelbrønd skal underkastes præcise bestemmelser.

Forsyningsselskaber skal ikke kunne modarbejde opsætning af rottespærrer i skæl og på privat grund.

21/5 2025