- Vi kan konstatere ud fra antallet af ansøgninger til Drikkevandsfonden, at der er et stort behov for pengene, siger direktør i Danva, Carl-Emil Larsen.

Millioner øremærkes til drikkevandsbeskyttelse

Vandselskabernes brancheorganisation, Danva, hilser flere penge på finansloven til grundvandsbeskyttelse velkommen. Der afsættes samlet set 123,5 millioner kroner mere, som skal understøtte sikringen af rent drikkevand for fremtiden

Alle Folketingets partier på nær et vedtog sidste år finansloven, hvor der blandt andet er afsat nye midler til sikring af drikkevandet.

Pengene går til Drikkevandsfonden og Klimaskovfonden.

- Vi hilser de nye midler fra finansloven meget velkommen. Selvom det koster milliarder at beskytte grundvandet, så har alle beløb til projekter, der kan understøtte formålet, betydning for at sikre drikkevandet en gang for alle, siger direktør i Danva, Carl-Emil Larsen.

Danva arbejder for, at investeringerne i grundvandsbeskyttelse også skal kunne finansieres ved hjælp af skattekroner og ikke kun via vandtaksten.

- Derfor er vi rigtig glade for endnu flere statslige midler fra finansloven. Og vi kan konstatere ud fra antallet af ansøgninger til Drikkevandsfonden, at der er et stort behov for pengene.

- Den bidrager til, at drikkevandet bliver beskyttet tidligere, end det ellers ville være blevet uden statsmidlerne.

- De projekter med frivillige aftaler og sløjfning af spøgelsesbrønde, der får midler, bliver færdige før tid både på grund af pengene, og ikke mindst fordi en deadline for ansøgninger er afgørende for fremdriften, så parterne får aftalerne på plads, siger Carl-Emil Larsen.

Pesticider i hver anden drikkevandsboring
I forbindelse med finansloven for 2022 blev det aftalt at afsætte 170 mio. kr. til en drikkevandsfond, hvor pengene skal gå til medfinansiering af drikkevandsbeskyttelse i vigtige indvindingsområder og strategisk vigtige fremtidige indvindingsområder.

Der blev desuden oprettet en tilskudspulje til afvikling af ubenyttede boringer (såkaldte spøgelsesbrønde), der ikke er sløjfet på forsvarlig vis.

- Vi er også glade for, at der på finansloven nu er afsat 100 mio. kr. til Klimaskovfonden, hvor pengene er øremærket skovrejsning i forbindelse med beskyttelse af grundvandet mod påvirkning af pesticider og kemikalier, siger Carl-Emil Larsen.

Målinger viser, at halvdelen af alle drikkevandsboringer indeholder spor af pesticider. 80 % at boringerne i det øvre grundvand er påvirket både af forbudte og tilladte miljøfarlige stoffer.

Der er risiko for, at stofferne i det øvre grundvand kan bevæge sig til de dybder, hvor drikkevandet indvindes.

- Alle initiativer som dem, der finansieres via finansloven, hjælper med til at sikre danskerne rent drikkevand for fremtiden. Det gælder både de flere 23,5 mio. kr. til Drikkevandsfonden og de 100 mio. kr. til Klimaskovfonden til skovrejsning i forbindelse med grundvandsbeskyttelse, siger Carl-Emil Larsen.

Drikkevandsfonden

Blev oprettet med 170 millioner kroner over fire år på finansloven fra 2022 og kan give tilskud til sløjfning af gamle brønde og boringer samt drikkevandsbeskyttelse af strategisk vigtige indvindingsområder.

Desuden kan fonden finansiere vidensindsamling og initiativer, der kan styrke drikkevandsbeskyttelsen.

Klimaskovfonden har til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorde.

Etablering af ny skov bidrager bl.a. til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner, ligesom udtagning af lavbundsjorde medvirker til at nedbringe landbrugets udledning af både drivhusgasser og kvælstof.

-dc