Nyt anlæg laver blødt vand uden at forureneBlødgøringsanlægget på Solrød Vandværk.

Nyt anlæg laver blødt vand uden at forurene

Solrød Vandværk har officielt indviet landets første anlæg, der kan lave blødt vand helt uden at forurene og samtidig forlænger levetiden på husholdningsmaskiner

Brugerne og ejerne af Solrød Vandværk er begejstrede for deres nye blødgøringsanlæg, der gør vandet blødt, før det kommer hjem i husholdningernes haner.

- Nu er glas og tallerkener fine uden pletter i vores opvaskemaskine, og brusebadet forbliver rent uden at få kalkstriber så hurtigt. Det er rigtigt godt system.

Sådan forklarede flere af de deltagende brugere, da vandværket for nylig havde åbent hus, hvor alle interesserede kunne se det nye anlæg til blødgøring af drikkevandet. Det reducerer kalken i vandet, så hårdheden falder fra det normale 21 dh til under 10 dh.

Rambøll og Krüger har projekteret og udført blødgøringsanlægget i tæt samarbejde med søsterselskabet Veolia Tyskland og Solrød Vandværk. Gennem flere måneder har partnere kørt det nye anlæg ind, der nu officielt er taget i brug og producerer 1 million m3 blødgjort vand om året til forbrugerne. Ifølge erfaringer fra andre lande kan det mere end fordoble levetiden på dyre husholdningsapparater som vaskemaskiner, opvaskemaskiner, kaffemaskiner, blandingsbatterier osv.

Genbruger spildevand
Vandværkets driftschef, Hans Odder, forklarer, hvordan det nye blødgøringsanlæg, der er landets første af denne type med Carix-teknologi, fungerer uden at skabe ny forurening.

- Når vandet er hentet ind fra boringerne, kommer det igennem en proces, hvor afkalkningen foretages med et system, der helt undgår at anvende kemiske stoffer, før drikkevandet sendes ud til forbrugerne.

I stedet bruges vand med CO2 til at genopfriske afkalkningssystemet. Spildevandet fra denne proces bliver så ikke ledt ud i den nærliggende Køge Bugt, men sendes i stedet gennem en ny rørledning til det nærliggende biogasanlæg, hvor det er indgår i genanvendelse af madaffald fra København.

- Dermed undgår man samtidig at bruge kostbart rent drikkevand i denne sidste proces, siger Hans Odder.

Selvom Carix-teknologien er ny i Danmark, er den ikke ny på markedet. Veolia Tyskland har 35 års erfaring med projektering og opstart af Carix-anlæg, hvis blødgøringsteknologi er velegnet til vandværker fra ca. 4-500.000 m3 pr. år og opad.

Bæredygtig teknologi uden kemikalier

Teknologien har ifølge projektchef Jørgen Christian Iversen fra Krüger flere bæredygtige fordele:

- Den er kemikaliefri, udnytter genbrugt CO2 fra andre industrielle processer såsom ammoniakproduktion og biogas, vand-spildstrømmen indeholder kun de fjernede salte og CO2, ligesom teknologien har den laveste CO2 emission pr. m3 produceret vand, sammenlignet med andre blødgøringsteknologier.

- Derudover har Carix 50 % lavere energiforbrug end ved f.eks. membranafsaltning. Hertil er anlægget let at vedligeholde og betjene i den daglige drift, fremhævede han.

-dc

28/9 2023
  • Moderne pumper til klimasikring

    Moderne pumper til klimasikring

    kloak-afvanding ›KLOAKMESSEN: Grundfos præsenterer deres Hybrid ByPass-løsning, som kombinerer gravitation, højvandslukke og pumpning i ét samlet system
  • Afløbssystemer i rustfrit stål

    Afløbssystemer i rustfrit stål

    kloak-afvanding ›KLOAKMESSEN: Blücher fremviser afløbssystemer i rustfrit stål og en helt nydesignet afløbsrende, der nærmest er usynlig
  • Viacon laver de største regnvandsbassiner

    Viacon laver de største regnvandsbassiner

    kloak-afvanding ›KLOAKMESSEN: Viacon i Horsens har gennem de seneste år markeret sig som en central aktør inden for regnvandshåndtering baseret på varmgalvaniserede stålløsninger
  • DM i Kloak med Minuba og Airtox

    DM i Kloak med Minuba og Airtox

    kloak-afvanding › KLOAKMESSEN: De deltagende håndværkere vil skulle løse dokumentationsdelen af opgaven i Minuba og samtidig vil der være Airtox-præmier til vinderne af konkurrencen
  • Kompakte Cat-maskiner til kloakarbejde

    Kompakte Cat-maskiner til kloakarbejde

    kloak-afvanding ›KLOAKMESSEN: Zeppelin fremhæver især deres kompakte gravemaskiner og gummihjulslæssere, som egner sig til kloakarbejde og klimatilpasning
  • Wawin: regnvandet skal håndteres!

    Wawin: regnvandet skal håndteres!

    kloak-afvanding ›KLOAKMESSEN: Wawin fokuserer på regnvandshåndtering hele vejen igennem systemet - lige fra opsamlinh af vandet på tagflader, til systemer, der håndterer afledningen videre i kloak
  • Krav til kloakarbejde: Autorisation som kloakmester som en selvfølge

    Krav til kloakarbejde: Autorisation som kloakmester som en selvfølge

    kloak-afvanding ›KLOAKMESSEN: Undgå fejlkoblinger, gamle udtjente kloakrør og rottereder - læs om Danske Kloakmestres anbefalinger vedr. kloakarbejde
  • Plastsvejsere i aktion med specialbrønde

    Plastsvejsere i aktion med specialbrønde

    kloak-afvanding ›KLOAKMESSEN: STARK stiller med en arbejdende stand, hvor man blandt andet kan opleve plastsvejsere demonstrere fremstilling af specialbrønde og samletanke mv.