Utilstrækkelig klimasikring vil koste samfundet over 400 milliarder kronerAnalysen viser, at det i høj grad kan betale sig at investere i klimasikring, uanset om det er diger mod stormflod eller bassiner til opsamling af regn ved skybrud. Foto: Nicola Anderson, Unsplash.

Utilstrækkelig klimasikring vil koste samfundet over 400 milliarder kroner

Hvis Danmark fortsat klimasikrer på nuværende niveau, vil det få uoverskuelige konsekvenser for både samfundet og den enkelte borger. Det viser en ny analyse foretaget af DTU for F&P – forsikrings- og pensionsbranchen og CIP Fonden.

Mere end 400 milliarder kroner vil det koste i tabte værdier og genopbygning over de næste 100 år, hvis ikke Danmark klimasikrer mod stormflod og skybrud på et langt højere niveau, end tilfældet er i dag.

Økonomisk vil der være store gevinster at hente ved at investere i klimasikring nu.

Det er hovedkonklusionerne i en ny analyse foretaget af DTU for F&P – forsikrings- og pensionsbranchen og CIP Fonden.

Analysen kortlægger for første gang, hvad det vil koste at klimasikre Danmark mod stormflod og skybrud, ligesom den også giver et første bud på den økonomiske gevinst ved at klimasikre Danmark mod de to typer oversvømmelser.

F&P opfordrer regeringen og Folketinget til at investere massivt i klimasikring:

- Det er for sent at forebygge, når skaden er sket – det ved alle dem, der i de seneste par år har stået med ødelagte værdier og oversvømmede hjem.

- Klimaforandringerne er blevet konkrete for tusindvis af danskere, og vi skal som samfund investere massivt i klimasikring - og det skal ske nu. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.

CIP Fonden har været med til at understøtte udviklingen og finansiere den økonomiske model for analysens beregninger.

Her mener ledende partner i CIP Fonden, Charlotte Jepsen, at analysen bør give anledning til at nytænke, hvordan organisering og finansiering af klimatilpasning gribes an fremover:

- Rapporten taler sit tydelige sprog: Vi står over for en monumental udfordring, hvor Danmark i en nær fremtid vil opleve flere oversvømmelser som følge af både skybrud og stormfloder.

- Vand, uanset hvor det kommer fra, kender hverken til kommunegrænser eller grundskel, og vi står overfor omfangsrige skader, som vi skal forebygge.

- Her viser analysen, at der er en god business case i allerede nu at investere i robuste og effektive løsninger, der sikrer os på tværs af de forskellige typer oversvømmelser, siger Charlotte Jepsen.

Analysen viser, at det i høj grad kan betale sig at investere i klimasikring, uanset om det er diger mod stormflod eller bassiner til opsamling af regn ved skybrud.

Beregningerne viser f.eks. en positiv nettogevinst ved at sikre mod en 20-års skybrudshændelse i dag, hvor hver 1 kr. investeret i klimasikring mod skybrud sparer samfundet for skader for 1,6 kr.

Med stormflod er investeringscasen afhængig af, at man bygger digerne tilstrækkeligt højt. Et dige er uden effekt, hvis vandet kan komme ind over. Derfor kan det bedst betale sig at bygge tilstrækkeligt robust for at undgå den værst mulige hændelse.

- Hvis ikke vi alle niveauer i samfundet indser problemet og begynder at klimasikre over hele landet, bliver det alt, alt for dyrt på den længere bane.

- Selvfølgelig i kroner og øre – men menneskeligt vil omkostningerne også være enorme. Der er brug for en langt mere ambitiøs og målrettet klimasikring, så vi kan vi få bragt omkostningerne ved fremtidens heftige nedbør og voldsomme stormfloder ned, siger Kent Damsgaard

Analysen viser også, at op mod 4700 helårsboliger årligt er i fare for oversvømmelse efter skybrud allerede i dag. Det tal vil stige til næsten 6000 årligt i 2050. For stormflod er stigningskurven stejlere:

Antallet af berørte helårsboliger vil mere end fordobles på 25 år - fra knap 1100 i dag til næsten 2600 i 2050.

I dag rammer stormflod sommerhusområderne hårdt, men i takt med at vandstanden i havene stiger, vil stormfloderne også nå byernes tættere bebyggelse, hedder det i analysen.

- Boligejere vil blive ramt i hjemmet, små erhvervsdrivende på deres levebrød og kommunerne på den fælles infrastruktur.

- Vi vil mærke konsekvenserne på vores produktivitet, mobilitet og forsyning, så der er tydeligt behov for at se nærmere på fælles og langsigtede løsninger, der kan beskytte hele samfundet mod klimaskader.

- Derfor er denne rapport også blot startskuddet for CIP Fondens arbejde med, hvordan vi organiserer og finansierer klimatilpasning i Danmark – og hvordan vi deler regningen mest hensigtsmæssigt, siger Charlotte Jepsen.

Analysen fastslår, at klimaskaderne og det vilde vejr rammer meget forskelligt og derfor rammer nogle dele af landet langt hårdere end andre. Ubalancen bekymrer F&P:

- Nogle kommuner er allerede ved at segne under mængden af skader efter gentagne oversvømmelser. Som samfund har vi en fælles opgave med at beskytte de områder, der er truet af vand fra alle sider, for ingen kommune eller borger kan løfte den alene.

- Regeringen og Folketinget bør stå sammen om en national plan for, hvordan vi de kommende år klimasikrer Danmark, siger Kent Damsgaard.

-dc

14/11 2024
  • Dansk arbejdsmarked oversat til flere sprog

    Dansk arbejdsmarked oversat til flere sprog

    politik ›Arbejdstilsynet vil styrke udenlandske medarbejderes viden om regler og rettigheder, når de arbejder i Danmark Det skal gøres nemmere for udenlandske medarbejdere at orientere sig om deres rettigheder og søge indflydelse på deres arbejdsmiljø
  • Præstø skal kystbeskyttes – og alle skal bidrage

    Præstø skal kystbeskyttes – og alle skal bidrage

    kloak-afvanding ›En plan til 23 millioner kroner med diger og højvandsmure til at beskytte Præstø by mod fremtidens stormfloder tager nu første skridt fra plan mod realisering. Målet er at projektets diger og højvandsmure kan stå klar i Præstø i 2027
  • Debat: Klimasikringens æra er på vej

    Debat: Klimasikringens æra er på vej

    kloak-afvanding ›Oversvømmelser fra regnvand eller havvand gør behovet for at beskytte samfundet mod store vandmængder mere aktuelt end nogensinde, mener Jesper Malm, chef for politik og kommunikation Bygherreforeningen MorGen Energy.
  • Mange opgaver for håndværkere med klimasikring

    Mange opgaver for håndværkere med klimasikring

    facader ›Næsten 20 procent af danske boligejere overvejer at foretage investeringer i klimasikring. Men der er barrierer, der ligger i vejen
  • Bedre arbejdsmiljø på byggepladsen

    Bedre arbejdsmiljø på byggepladsen

    byggeri ›Ny guide fra BFA Bygge & Anlæg viser, hvordan virksomhederne selv kan gå i gang med at forbedre arbejdsmiljø og effektivitet med fokus på ledelses og ansattes adfærd
  • Debat: Bøvlede regler giver fugtige og ubrugelige kældre

    Debat: Bøvlede regler giver fugtige og ubrugelige kældre

    kloak-afvanding ›Efter renovering og separering bliver ledningerne tætte og fungerer ikke længere som dræn. Så stiger grundvandet, og der kommer vand i kælderen, påpeger formand for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen, der gerne vil være en del af løsningen
  • Svag projektledelse og svigtende byggeledelse i Niels Bohr byggeriet

    Svag projektledelse og svigtende byggeledelse i Niels Bohr byggeriet

    politik ›Det fremgår af en ny rapport over skandalebyggeriet Niels Bohr Bygningen, at de voldsomme budgetoverskridelser ikke kan henføres til en enkelt årsag. Budgettet steg fra 2,1 milliarder kroner til 5,2 milliarder kroner
  • Danva: Det må være statens ansvar at dæmme op for klimaoversvømmelser

    Danva: Det må være statens ansvar at dæmme op for klimaoversvømmelser

    kloak-afvanding ›Voldsomme konsekvenser af klimaforandringerne har de seneste to år for alvor understreget vigtigheden af at klimasikre Danmark yderligere. Danva foreslår, at en statslig vandmyndighed får det overordnede ansvar for vandressourcer og klimatilpasning