Energibyggeri der lunerLav varmeregning. I Skødstrup ved Aarhus opfører Holm Huse boliger med et energiforbrug på kun 2.620 kr. om året – eller 7 kr. om dagen.

Energibyggeri der luner

I Skødstrup nord for Aarhus er Holm Huse i gang med at opføre 20 rækkehuse med fokus på lavt energiforbrug. En familie på tre slipper med blot 2.620 kr. om året for varmt vand, varme og ventilation

For byggefirmaet Holm Huse, som står bag bebyggelsen Fuglehegnet i Skødstrup, har det været afgørende at skabe moderne og fremtidssikrede boliger med den bedste energimærkning A2020.

Helt konkret skal en familie på tre personer blot betale 2.620 kr. om året – eller 7 kr. om dagen - for varmt vand, varme og ventilation i et af Holm Huses rækkehuse på 116 kvm. Og så sparer man oven i købet at betale årlige bidrag til fjernvarme eller naturgas.

Det sikres bl.a. med et ventilations- og opvarmningsanlæg med varmegenvinding, som sørger for et kontrolleret luftskifte og et sundt og behageligt indeklima. Og bliver sollyset for stærkt, kan man skyde skodder for vinduerne, så der ikke bruges energi på køling.

Udnytter restenergi
Med nutidens krav til minimeret energiforbrug og udledning af CO2 er det væsentligt at bemærke, at boligerne mere end opfylder energikravene i fremtidens bygningsreglement BR 2020.

Den integrerede varmepumpe udnytter restenergien i den brugte indeluft til rumopvarmning og opvarmning af brugsvand.

De flotte energital skyldes ikke mindst anvendelsen af Iso-Kon+ væg- og tagkonstruktioner, som har en meget høj isoleringsevne og tæthed. Det er Holm Huse selv, der har udviklet og patentanmeldt Iso-Kon+, hvor væggene blot er 35 cm tykke, men har en isoleringsevne svarende til, at en traditionel væg skulle være 84 cm tyk.

Plads til begejstring
Den reducerede vægtykkelse giver en ekstra gevinst, da det reelle boligareal bliver større end ved anvendelse af klassiske byggeteknikker og -materialer - svarende til et ekstra værelse!

Boligerne er lige velegnede for den unge familie som for den ældre generation. De arkitekttegnede boliger byder på let tilgængelige adgangsforhold og gennemtænkte planløsninger med en funktionel indretning og maksimal udnyttelse af pladsen.

De 20 rækkehuse har facader med tegl og tag beklædt med tagpap. De fås i størrelsen 116 kvm. og koster fra 2.395.000 kr. Man kan læse mere om rækkehusene på Fuglehegnet i Skødstrup på Holm Huses hjemmeside holmhuse.dk.

-cmn

9/11 2015