Aktuelle nyheder - Maling

Malere får tilbudt kurser i at blive synlige på sociale medierMed faglig opkvalificering og kurser i brug af sociale medier saætter beckers fokus på udviklingen af malerens forretning.

Malere får tilbudt kurser i at blive synlige på sociale medier

Malingsproducent vil tilbyde kurser, så malere bliver mere synlige og bedre til at begå sig på de sociale medier - for det kan styrke deres forretning

Del artiklen på

Der er meget at se til, når man som selvstændig maler skal have forretningen til at blomstre.

Nutidens maler skal have styr på alt fra facademaling til skimmelbekæmpelse, men skal også kunne begå sig på de sociale medier. Det kræver opdateret viden og know-how. Spørgsmålet er så, hvor man går hen, når gerne vil opkvalificere sig og optimere sit forretningsgrundlag?

Én af løsningerne er, at man kigger ind til malingsproducenten Beckers, der tilbyder en række af forskellige kurser.

- Hos Beckers vil vi gerne tilbyde vores kunder hele paletten. Vi vil gerne understøtte alt, der har med malerens professionelle virksomhed at gøre. Derfor har vi valgt at tilbyde en lang række faglige kurser såvel som kurser, der hjælper med at udvide og synliggøre malerens forretning, forklarer marketingchef Lene Velschow Søgaard om baggrunden for kurserne.

Markedsføring på de sociale medier
Derfor er et af emnerne på Beckers-standen under årets Nyborg Stævne netop faglig efteruddannelse og kurser i sociale medier. Producenten har i årets kursuskatalog fokus på malerens totale forretningsgrundlag. Med faglig opkvalificering og kurser i brug af sociale medier er der sat fokus på udviklingen af malerens forretning.

- Kurserne er en måde at differentiere sig på som maler. Man kan dygtiggøre sig indenfor sit fag, men også indenfor markedsføring på de sociale medier. Der er hele tiden eksisterende viden, der kan tåle at blive frisket op, ligesom der er nye ting, der kan tillæres, fortæller teknisk chef Lennart Baunsgaard.

Malerne taler faglighed på årets Nyborg Stævne
Ikke uden grund har det årligt tilbagevendende Nyborg Stævne udviklet sig til malerbranchens helt store trækplaster. Messen byder nemlig på et højt fagligt niveau i uhøjtidelige rammer, hvilket er noget, Beckers-holdet ser meget frem til.

- Faglig stolthed fylder meget hos malerne. Vi vil gerne hjælpe dem med at opfylde den stolthed. Samtidig vil vi også gerne være med til at fremtidssikre deres forretning, og derfor lægger vi vægt på vores kurser til dette års Nyborg Stævne, fortsætter Lennart Baunsgaard.

Nyborg Stævnet, som afholdes af Danske Malermestre, løber i år af stablen d. 24.-26. januar på Hotel Nyborg Strand. Dette års program byder, udover de mange udstillere, blandt andet på indlæg fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, tidligere cykelrytter Jens Veggerby og blærerøven Mads Christensen.

-jhn

Læs mere om Maling

22/1 2019