Sætter kulør på Nyborg Stævnet
Til malerbranchens vigtigste politiske og sociale samlingspunkt, Nyborg Stævnet, har Beckers Maling malerbøtten fuld af kulørte kvalitetsprodukter
Malerbranchens årlige samlingspunkt Nyborg Stævnet slår d. 28. januar dørene op for alt fra malermestre og producenter til IT-professionelle og revisorer. Stævnet, der arrangeres af Danske Malermestre, byder på tre dages farverige fællesaktiviteter, lige fra foredrag til debatoplæg om skat og håndværkerfradrag.Frem for alt vil branchens leverandører præsentere deres nyeste produkter og materialer. Vanen tro medbringer Beckers en række produkter, som er særligt velegnede til indendørs brug. Men også løsninger beregnet til særligt krævende eller specialiserede opgaver har Nyborg-veteranens fokus i år.
Nyt hi-tech våben
De besøgende kan se frem til at blive præsenteret for en række unikke produkter, herunder også af mærket Tikkurila. Det gælder ikke mindst den nye Drytech Biorid-serie af mikroporøse funktionsmalinger, der med få lag er i stand til at lydisolere, bekæmpe skimmel og fugt samt indkapsle asbest.
- Drytech Biorid-serien er Tikkurilas nye hi-tech våben, der forvandler malerens spande til højteknologiske værktøjskasser. Serien består af malinger baseret på mikroporøs matrixteknologi og er specielt designet til at lave indendørs overflader. Systemet repræsenterer den nyeste udvikling inden for funktionsmalinger, som kombinerer stor dækkeevne, korte tørretider og en flot overflade takket være nogle helt specielle funktioner i forhold til absorption, indkapsling og forsegling, fortæller Per Serup, der er salgschef hos Beckers Maling.
Farverige budskaber
Som noget nyt kan de besøgende på dette års messe opleve det såkaldte speakers corner – en lille scene, hvorfra udstillerne kan dele såvel fagsnak som kommercielle nyheder med tilhørerne. Helt i tråd med den på én gang saglige og produktorienterede stemning, der præger messen, ser Beckers frem til at entrere speakers corner fredag d. 29. januar.
Ifølge Per Serup handler Nyborg Stævnet nemlig ikke mindst om at sætte fokus på, hvordan landets malermestre kan gøres endnu mere konkurrencedygtige takket være optimerede produkter og services.
- Udover at gøre deltagerne klogere på vores egne produkter, glæder vi os også til at udnytte denne platform til at dele vores tanker om malermesterens udfordringer og muligheder anno 2016, siger han og fortsætter:
- Skal en malermester drive en succesfuld forretning, er han først og fremmest afhængig af at have nem adgang til materialer, der effektiviserer hans arbejdsgang. Det har derfor stor betydning, om han kan minimere tidsforbruget ved at anvende specialløsninger, som suppleres med kvalificeret teknisk produktrådgivning fra producenten, påpeger han afslutningsvis.
-los