Stor undersøgelse: Malerne vægter kvalitet over alt andetUndersøgelsen omfatter svar fra 747 respondenter fra Danmark, Norge og Sverige.

Stor undersøgelse: Malerne vægter kvalitet over alt andet

Kvaliteten er vigtigst, og renoveringsprojekterne kommer til at stå i kø. Det er blandt konklusionerne i en stor spørgeundersøgelse, hvor Flügger har spurgt skandinaviske kunder om forventningerne til fremtiden og ønsker til malerprodukter generelt

Der kommer flere malerjob i den nærmeste fremtid, end der er nu. Samtidig rykker de nye job fra nybyg over til renoveringsprojekter - og malingen dertil skal være af høj kvalitet. Det er nogle af de konklusioner, som Flügger tager med sig efter at have spurgt over 700 små, mellemstore og store nuværende og eksisterende skandinaviske kunder om forventninger og ønsker til branchen og til de produkter, som de bruger i deres daglige arbejde.

– Som producent af maling til den nordiske malerbranche er det naturligvis afgørende, at vi lever op til de forventninger, som vores kunder har til vores produktlinje og serviceniveau. En forbrugerundersøgelse af denne størrelse giver et værdifuldt indblik i, om vi er på rette spor med vores strategi. Vi kan med glæde konstatere, at undersøgelsen bekræfter de fleste af vores hypoteser, fortæller Senior Vice President med ansvar for Commercial Nordic hos Flügger, Anders Klamer.

Han fremhæver en overraskelse blandt resultaterne: At respondenterne forventer, at der vil være flere malerjob i fremtiden, end der er på nuværende tidspunkt:

– Det er en yderst positiv tilbagemelding. Med de nuværende konjunkturer i samfundet og generelle forhåbninger til byggebranchen forventede vi et mindre optimistisk svar. Så vi håber selvfølgelig, at de får ret, siger Anders Klamer, som påpeger, at forventningerne stemmer overens med Danske Malermestres konjunkturundersøgelse for 2. halvår 2023.

Kvaliteten er fortsat vigtigst
Det klareste delresultat af undersøgelsen findes under spørgsmålet 'Hvad er vigtigst for dig, når du vælger malingleverandør?'. Her rangerer 'kvalitet' markant højere end de andre valgmuligheder 'pris', 'relation' og 'service' for alle tre målgrupper og for både nuværende og tidligere kunder.

– Man skal huske, at kvalitet er en yderst subjektiv størrelse. For den enkelte maler i marken kan fornemmelsen af kvalitet afhænge af den daglige brug, og hvilken følelse maleren har af den konkrete maling. Vi ved, at når malerne først er fortrolige med en leverandør eller en bestemt type maling, så er de ofte tilbøjelige til at anvende den igen og igen.

- Det er derfor ikke overraskende, at særligt de mindre malermestre vægter kvalitet så højt, fordi man ellers skulle ud at finde en ny betroet variant, hvis kvaliteten svinger, udtaler Anders Klamer.

Han tilføjer:

– Når de mellemstore og store malervirksomheder fremhæver kvalitet, er det ofte i sammenhæng med, at de søger produkter med lang holdbarhed, og at malingen skal kunne holde til vask og daglig slid. Selvom alle fire parametre er vigtige for os, vægter vi ensartet god kvalitet meget højt. Så vi er naturligvis glade for, at bestræbelserne afspejler sig hos målgruppen.

Undersøgelsen viser også, at malerne har fået et større fokus på at benytte bæredygtige produkter.

– Fra Flüggers perspektiv ser vi desuden, at bæredygtighed og dokumentation i højere grad bliver en del af vores værditilbud omkring kvalitet. Malerne forventer, at vi kan levere værktøj og maling, som dokumentérbart lever op til de stadigt stigende krav til bæredygtigt byggeri, siger Anders Klamer.

Blandt respondenterne er der desuden markant enighed om, at den kommende tid vil byde på klart flest renoverings- og vedligeholdelsesjobs i forhold til nybyg, som ellers i lang tid har præget byggebranchen.

-dc

2/10 2023
  • Bred satsning giver pote for malerspecialister

    Bred satsning giver pote for malerspecialister

    maling ›Viebke & West, som i dag har samlet flere fagligheder, er blevet udvalgt som leverandør på Høje-Taastrup Kommunes nye rammeaftale om drift og vedligehold af kommunens ejendomme. Aftalen dækker en bred vifte af opgaver på tværs af kommunens bygninger
  • Flere fag i huset giver en bedre proces og et bedre resultat

    Flere fag i huset giver en bedre proces og et bedre resultat

    maling ›Det begyndte som et lokalt malerfirma i Søborg i 1944, men i dag er Viebke & West et landsdækkende håndværks- og malerfirma med afdelinger flere steder i landet og omkring 300 medarbejdere fordelt på flere forskellige faggrupper
  • ID-kortet kan ikke komme for hurtigt

    ID-kortet kan ikke komme for hurtigt

    maling ›Danske Malermestre hilser det mere end velkomment, at regeringen forventer at fremsætte et lovforslag i februar måned i år om et ID-kort på bygge- og anlægsprojekter
  • Danske Malermestre plukker ny direktør hos Tekniq

    Danske Malermestre plukker ny direktør hos Tekniq

    maling ›Nicolai Siegumfeldt medbringer ud over sin ledelseserfaring fra Tekniq også erfaring fra Klima- og Energiministeriet samt Europa-Parlamentet
  • Malerfagets fest løber af stablen for 75. gang

    Malerfagets fest løber af stablen for 75. gang

    maling ›Et spækket program torsdag og fredag byder blandt andet på oplæg fra Inger Støjbjerg (DD), Anders Lund Madsen, Hans Pilgaard og erhvervsmand Peter Jørgensen. Der ventes over 1000 gæster fredag
  • Fremtidens by er et galleri uden vægge

    Fremtidens by er et galleri uden vægge

    maling ›Offentlig kunst og muralmalerier er i de senere år blevet en vigtig del af byudviklingen. Gadekunst gør byen mere menneskelig og bidrager til at skabe identitet, liv og fællesskab i byrummet, fortæller gadekunstnerne Shai Dahan og Malin Sparrvardt
  • Debat: Ingen skal kaldes en lortelærling

    Debat: Ingen skal kaldes en lortelærling

    maling ›Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark tager stærk afstand fra de historier, der bringes frem i lyset i en aktuel DR-udsendelse. 'Fuldstændig horribelt' kalder de det blandt andet i dette debatindlæg
  • Regeringen sender regning på 40-50 milliarder kroner til boligejere

    Regeringen sender regning på 40-50 milliarder kroner til boligejere

    tag-tagsten ›Det må da være en fejl. Regeringens nyligt vedtagne af en asbestplan koste danske boligejere mellem 40 og 50 milliarder kroner