Udvendigt malearbejde med i boligjobordning
Som en del af finanslovsaftalen for 2018 er boligjobordningen gjort permanent, og udvendigt malerarbejde fastholdes som en del af ordningen
Danske Malermestre har arbejdet for, at ordningen blev gjort permanent, og her er man derfor naturligvis meget glade over, at der nu er sket, og at udvendigt malerarbejde stadig er med i ordningen
- Den bedste løsning for Danske Malermestre havde dog været, hvis også indvendigt malerarbejde var blevet en del af den nye ordning. Det indvendige malerarbejde var en del af ordningen frem til 2015, og dengang oplevede vi, at det sorte arbejde nærmest forsvandt fra branchen. 75 % af medlemmerne i Danske Malermestre oplevede, at det sorte arbejde blev reduceret markant, og de fik et løft i omsætningen på cirka 10 %, siger direktør Ole Draborg, Danske Malermestre.
Han tilføjer:
- Men på trods af dette vil jeg vil godt kvittere for, at politikerne har lyttet til os, og at ordningen er blevet gjort permanent. Det skaber ro, at danskerne ved, at ordningen findes, og de derfor automatisk booker en håndværker, når de skal have lavet noget i hjemmet, påpeger Ole Draborg og pointerer, at Danske Malermestre naturligvis fortsætter kampen for at få det indvendige malerarbejde tilbage i ordningen.
Det koster ifølge finanslovsaftalen cirka 455 mio. kr. næste år og cirka 445 mio. kr. i 2019 og årene fremover.
-kj