Aktuelle nyheder om byggebranchen - Maling

Vind 25.000 kr. for det flotteste malearbejdeSidste år gik Prisen for godt Malearbejde til det flotte farvespil i en villa fra 1930'erne.

Vind 25.000 kr. for det flotteste malearbejde

Danske Malermestre udskiver for femte gang konkurrencen om det flotteste malearbejde i private hjem

Del artiklen på

Prisen for godt Malearbejde hedder den konkurrence, som Danske Malermestre igen i år udskriver, og som belønner flot og godt malearbejde. Og der er vidde rammer for at deltage i konkurrencen.

Har du fået malet børneværelserne, så det ligner rumskibe? Fået opsat tapet i entréen og i stuen? Eller har maleren givet den lille lejlighed den helt store tur? Det er det færdige arbejde - farverne og materialerne - som Danske Malermestre belønner.

Eneste krav for at deltage i konkurrencen om det flotteste malerarbejde er, at det er udført af en rigtig maler. Men næsten ligeså vigtigt som malearbejdet er det samarbejde, der har været mellem din maler og dig, og som i fællesskab har ført til det flotte resultat.

Petroleumsblå forstue
Sidste år gik Prisen for godt Malearbejde til et ægtepar i Aalborgforstaden Hasseris for det flotte farvespil i deres villa fra 1930\'erne. Her var en petroleumsblå forstue, varm grå sandfarvede vægge i spisestuen og et kontor, der var domineret af farvespillet i en blå, Kabe-spartlet væg. Alle farver i huset afstemt efter hinanden og til sammen et fantastisk resultat af samarbejdet mellem husets ejere og deres malermester.

For at deltage i konkurrencen om 25.000 kroner skal man indsende billeder af det færdige arbejde samt fortælle, hvorfor lige netop dét arbejde er i en klasse for sig selv og skal vinde prisen. Billeder og en beskrivelse af arbejdet skal sendes til sekretariatet@malermestre.dk senest d. 2. oktober 2018.

Det er et krav, at arbejdet er udført af et af Danske Malermestres medlemmer.

-los

Læs mere om Maling

4/7 2018