Arkivfoto

Jagten på råstoffer er umættelig

Jagten på råstoffer i den danske undergrund på land og til havs - i form af eksempelvis sand, grus og sten – skal dog ske med respekt for naturen

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Gigantprojekter i danske bygge- og anlægsvirksomheder har intensiveret jagten på råstoffer fra undergrunden - både på land og til havs.

Jagten foregår dog ikke helt uden styring nærmest. Miljøstyrelsens har afslag på NCC Construction Danmark, som har ansøgt om indvindingstilladelse i Køge Bugt, og det har ført til, at miljøminister Magnus Heunicke (S) har været i samråd i Folketingets Miljøudvalg.

Der peges i samrådet blandt andet på, at en reduktion af arealer udlagt til råstofindvinding ikke kan finde sted, før et konkret forslag til reduktion er forhandlet og endeligt vedtaget.

Skjult reduktion
Ministeren skulle samtidig også svare på, hvordan han forholder sig til, at afslaget til NCC i praksis kan holde virksomheder fra at søge indvindingstilladelser i området fremover.

Det betyder ifølge indkaldelsen til samrådet, reelt en skjult reduktion af arealet til råstofindvinding, som endnu ikke er politisk vedtaget.

Koster dyrt for miljøet
Ministeren erkendte i sit svar, at råstoffer er nødvendige, og at behovet for råstoffer som sand og grus vil være stort også i fremtiden.

Han indrømmede samtidig, at indvindingen af råstoffer koster dyrt for miljøet:

- En vis påvirkning af vores havmiljø kan man ikke undgå, når man skal samle råstoffer op. Derfor er det afgørende, at der tages aktivt stilling til de miljømæssige aspekter, når vi vælger at anvende havet til råstofindvinding, og når man behandler en ansøgning om tilladelse til indvinding, sagde ministeren.

Naturmæssige værdier
Samtidig understregede han, at samfundet har en pligt til at sikre, at der er råstoffer nok - også til fremtidige projekter; infrastrukturprojekter og sygehuse:

- Det bruges der jo også råstoffer til. Balancen er allerede indskrevet i Råstofloven...I forbindelse med ansøgning om tilladelser til råstofindvinding skal der foretages en afvejning af hensyn til miljø- og naturmæssige værdier på den ene side.

- Og på den anden side råstofforsyningssikkerhed og muligheden for erhvervsmæssig udnyttelse af værdifulde råstofressourcer, slog han fast.

Krav om stigende genanvendelse i byggeriet
Der er dog også politisk en stigende erkendelse af, at anvende ressourcerne på en klog og mere ansvarlig måde, end det er sket hidtil:

- Design til lang levetid, genbrug og genanvendelse kan bidrage til, at vi udnytter blandt andet byggematerialer bedre end i dag og med mindre behov for helt nye råstoffer.

1. juli trådte nye krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier i kraft for netop at sikre, at man kan genbruge murstenene og genbruge andre materialer:

- Det betyder, at jo mere man genbruger, jo mindre behov er der så for nyt. Vi kan aldrig komme udover, at vi har behov for nye råstoffer, men vi skal genbruge og genanvende, så meget som vi kan, sagde Magnus Heunicke.

Ikke endeligt afslag
Han understregede i øvrigt, at Miljøstyrelsens afslag til NCC på at grave råstoffer i et bestemt område af Køge Bugt IKKE er endeligt:

- Med Miljøstyrelsens udkast til afslag på ansøgning om indvindingstilladelse er der tale om en forvaltningsafgørelse, som er truffet efter gældende regler. Det er Miljøstyrelsens miljøfaglige vurdering i den konkrete sag.

- Der er ikke sammenhæng mellem Miljøstyrelsens sagsbehandling af ansøgninger og den politiske aftale om en reduktion af havplanens råstofzoner, sagde miljøministeren.

Råstofzoner i Køge Bugt er ikke reduceret
Udkastet til afgørelse reducerer derfor heller ikke arealet, som er udlagt i havplanen til råstofzoner i Køge Bugt:

- Men det er rigtigt, at udkastet til afslag de facto vil reducere noget af råstofzonen… Miljøstyrelsens vurdering bygger blandt andet på, at dele af havbunden er i en sådan tilstand, at den ikke kan regenerere naturligt.

- Denne tilstand vurderes at brede sig til et større område, hvis indvindingen fortsættes. Denne begrundelse vil sandsynligvis afholde virksomheder fra at ansøge om tilladelse i præcis samme område igen, påpeger ministeren.

Råstofzoner er ingen garanti for tilladelser
Det slås dog samtidig fast, at selv om der er udlagt en råstofzone i havplanen, er det ingen garanti for, at man kan få tilladelse til at indvinde:

- Det har både før og efter havplanens vedtagelse været et krav, at der skal ansøges om tilladelse til råstofindvinding. Og det er ikke nyt, at der kan gives afslag på ansøgninger, hvis væsentlige hensyn taler for det.

- Det kommer hver gang an på en konkret vurdering af ansøgningen, hvor Miljøstyrelsen opvejer en lang række hensyn… I den konkrete sag i Køge Bugt har Miljøstyrelsen indtil videre samlet set vurderet, at der ikke kan gives fornyet tilladelse til råstofindvinding på grund af hensyn til naturen, sluttede Magnus Heunicke.

Med aftale om Havplanen er det besluttet, at arealet, som er udlagt til råstofindvinding, søges reduceret fra cirka syv procent til cirka fem procent af det samlede havareal, herunder skal der specifikt reduceres i Køge Bugt.