Karsten Hønge (SF): Grådige udenlandske arbejdsgivere og kyniske danske mellemhandlereSF's arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge.

Karsten Hønge (SF): Grådige udenlandske arbejdsgivere og kyniske danske mellemhandlere

Stort flertal af Folketingets partier advarer mod kædeansvar, der risikerer at gribe ind i den danske arbejdsmarkedsmodel

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ikke uventet var SF’s arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge – ’Vikaren fra Helvede’ – særdeles kontant i sin ordførertale under første behandlingen af beslutningsforslaget fra Enhedslisten om kædeansvar:

- Grådige udenlandske arbejdsgivere og kyniske danske mellemhandlere tjener på underbetaling, dårlige arbejdsforhold og lave lønninger, når de hyrer udenlandske lønarbejdere, sagde han blandt andet.

Social dumping skal behandles med hakkejernet
Han slog fast, at ’vi skal være over social dumping med hakkejernet, ligesom vi er det over ukrudt i en forårsvarm have’:

- Alt for ofte ser vi uansvarlige arbejdsgivere løbe fra regningen og til gengæld gå grinende hen til banken. Kædeansvar sikrer, at regningen samles op af arbejdsgivere højere oppe i kæden.

- Det giver disciplin over for, hvem man hyrer ind som underentreprenører, og når det så går galt, betaler arbejdsgiveren højere oppe i kæden regningen.

- Derfor er kædeansvar et godt værktøj, og det ville være helt på sin plads, at Folketinget kunne vedtage et kædeansvar, når det kommer til eksempelvis manglende betaling af skat og moms, altså gæld til det offentlige, sagde Karsten Hønge videre.

Indblanding i arbejdsmarkedet
Han advarede dog, ligesom i øvrigt repræsentanter fra fagbevægelsen, mod forslaget fra Enhedslisten, som griber direkte ind i de vilkår, som aftales på arbejdsmarkedet:

- Ønsket om kædeansvar har jo været rejst som overenskomstkrav… Det kan ikke rigtig nytte noget, at det kan gå hen at blive praksis, at partier her i Folketinget samler overenskomstkrav op, som det ikke lykkedes fagforbund at komme igennem med, og så få det igennem politisk.

- Det vil være et fundamentalt brud på den arbejdsdeling, der ligger mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter.

Konklusionen fra SF er, at partiet hverken stemmer for eller imod det foreliggende forslag, emn Karsten Hønge understregede, at ’et ville være okay med et kædeansvar’, når det drejer sig om gæld til det offentlige.

Rapport fra Aalborg Universitet
Veronika Velasquez henviste i sine afsluttende bemærkninger blandt andet til, at Aalborg Universitet for nylig med en rapport om migrantarbejdere inden for anlægs-og byggebranchen.

Rapporten viser rystende forhold for migrantarbejdere på danske arbejdspladser:

- Ud over løndumping og dårlig sikkerhed og fyringer er det også trusler om vold og en bevidst udnyttelse af, at folk ikke kender deres rettigheder, eller at de ikke står i en position, hvor de har mulighed for at kunne sige fra og er dårligt organiseret, sagde hun.

Overhold aftaler
Af rapporten fremgår nogle anbefalinger, og der står kædeansvar nævnt:

- I den nuværende løsning med Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, er mindre virksomheder jo pludselig med til at betale for, at store virksomheder sløser med sikring af overenskomstmæssige forhold. Det er ikke den rigtige måde at placere ansvaret på, hvis vi skal det til livs.

-Med kædeansvar kan vi forhindre social dumping, snyd og svindel. Det er nødvendigt med et system, hvor man faktisk har en mulighed for at kunne forsvare sig.

- Kædeansvaret er også med til at sikre, at de aftaler, der bliver indgået mellem arbejdere og arbejdsgivere, bliver overholdt, og at der ikke sker en underbydning, sagde Veronika Velasquez.

15/2 2024
  • Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    Danske soldater har arbejdet på grønlandsk infrastruktur

    byggeri ›Arctic Endurance Hold 5 har blandt andet har udført opmålinger af fire store broer over vejtunnelrør og bortsprængt sten og klippestykker, der har været en torn i øjet på lokalsamfundet i årevis
  • Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    Wammen vasker hænder i den politiske håndvask

    politik ›Boligsælgere risikerer uforskyldt millionregning årtier efter deres salg af bolig for noget, de IKKE er skyld i. Det vil justitsminister Nicolai Wammen ikke gøre noget ved
  • Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    Skærpet kontrol af producentansvar skal sikre fair konkurrence

    politik ›Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) advarer mod, unfair konkurrence fra virksomheder, der undlader at registrere sig eller indberetter for lave emballagemængder
  • Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    Tom Erhvervspulje skader grøn omstilling

    politik ›De højere energipriser presser ifølge en række organisationer ikke mindst danske SMV'er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV'ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • 200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    200 millioner kroner ekstra i Varmepumpepuljen

    politik ›Det gik stærkt, da Varmepumpepuljen åbnede i februar med 116,9 millioner kroner på kontoen. Ansøgningerne væltede ind, og den 11. maj var kassen tom og puljen blev lukket igen
  • Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    Motorvej mellem Næstved og Rønnede kan være ulovlig

    politik ›Gisselfeld Kloster påpeger over for Folketingets Transportudvalg, at projektet ikke er i overensstemmelse med EU’s Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København