Mulig karteldannelse i fjernvarmesektoren

Mulig karteldannelse i fjernvarmesektoren

Nordjysk borgmester advarer mod, at lange sagsbehandlingstider i Konkurrencerådet kan spænde ben for fjernvarmeprojekter

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Borgmester Mogens Christen Gade fra Jammerbugt Kommune anklager i et brev til Venstres formand Troels Lund Poulsen og partiets retsordfører, Preben Bang Henriksen fjernvarmesektoren for mulig karteldannelse med Konkurrencerådet som part i sagen:

- Der er mistanke om karteldannelse i fjernvarmesektoren via Konkurrencerådet. Det vil efter sigende tage mindst 15 måneder, inden der bliver truffet en afgørelse, skriver borgmesteren.

Sæt turbo på
Han appellerer til, at man ’sætter turbo på’ – så en afgørelse kan træffes hurtigere:

- Situationen gør jo, at fusioner bliver udskudt – og det kommer til at trække den grønne omstilling i unødig langdrag. Det kan i yderske konsekvens betyde, at vi ikke kommer ud til de yderste byer – fordi nogle derude bliver utålmodige og køber varmepumper – hvad egentlig er ok.

- Men med flere varmepumper er den kritiske masse ikke til stede i disse lokalsamfund, og så kommer den grønne omstilling ikke derud, hvor det potentielt er muligt, fordi alle er motiverede her og nu – kommunerne, værkerne og borgerne, skriver borgmesteren

7/8 2024