Amager Bakke vinder grøn tag-prisDer er både blevet plads til stier, løberuter, udsigtspunkter og legerum på det spektakulære grønne tag på Amager Bakke, der nu stikker af med den skandinaviske Green Roof Award. Foto: SLA

Amager Bakke vinder grøn tag-pris

Amager Bakke modtager Scandinavian Green Roof Award for sin kæmpemæssige grønne tagpark med træer, løberuter og vild vegetation i 80 meters højde

Arkitektur - Kultur

Scandinavian Green Roof Award er Skandinaviens største og mest prestigefulde pris for innovative og naturbaserede grønne tage. I år går prisen til den 10.000 m2 grønne tagpark på Amager Bakke – det kombinerede kraftvarmeværk og grønne skibakke i København, designet af SLA i tæt samarbejde med BIG - Bjarke Ingels Group, MOE og Malmos for Fonden Amager Bakke og ARC - Amager Ressource Center.

Scandinavian Green Roof Award gives hvert år til et bemærkelsesværdigt grønt tag i Skandinavien, der nytænker temaer som biodiversitet, udnyttelse af regnvand, rekreativ værdi, bæredygtighed og innovativt design.

- Amager Bakke modtager Scandinavian Green Roof Award 2019 for sit fokus på at skabe et naturligt lokalt landskab med store biologiske værdier, der med stier, løberuter, udsigtspunkter og legerum åbner for udforskning og rekreation. Prisen gives til den beplantede del af tagparken, som er designet til at understøtte den naturlige biologiske mangfoldighed ved hjælp af lokale hårdføre plantetyper samt en imponerende mængde træer i et meget blæsende mikroklima. Beplantningens design og udførelse demonstrerer på eksemplarisk vis grønne tages mange funktioner og går langt udover den produktfokuserede tilgang, som ellers ofte ses, skriver juryen i sin motivation.

Artiklen fortsætter under billedet...
Der er indtænkt alle mulige former for rekreative aktiviteter på den 10.000 m2 store tagpark oven på kraftvarmeværket på Refshaleøen. Illustration: SLA

Et vildt, frodigt og hårdført grønt naturdesign
Amager Bakke kombinerer en kunstig skibakke med et væld af naturoplevelser: En 490 meter lang vandre- og løberute snor sig ned gennem et frodigt og bjergrigt terræn, og på toppen venter rooftop-bar, crossfit-område, klatrevæg og Københavns højeste udsigtspunkt.

Landskabet er specielt designet til at imødekomme tagparkens udfordrende levevilkår og til at give optimalt mikroklima og vindforhold for de besøgende. Resultatet er et vildt, frodigt og hårdført grønt naturdesign, der giver mulighed for brug af tagparken året rundt, samtidig med at der skabes et sanseligt og varieret miljø for alle tagparkens aktiviteter.

- Amager Bakkes grønne tagpark inviterer ikke bare københavnere og besøgende til at opleve et bjergrigt landskab af planter, klipper, 7000 buske og 300 fyr- og piletræer oven på verdens reneste affaldsenergianlæg. Den fungerer også som en generøs 'grøn bombe', der begrønner det omliggende industriområde. Amager Bakke er hjemsted for fugle, bier, sommerfugle og blomster og danner et helt nyt urbant økosystem i København, siger Rasmus Astrup, partner i SLA.

Det er fjerde gang på seks år, at SLA vinder prisen. Tegnestuen er således efterhånden ’uofficiel nordisk mester’ i grønne tage. SLA’s tidligere vinderprojekter er SUND Naturpark (2018), Egedal Rådhus (2016) og Novo Nordisk Naturpark (2014).

Prisen uddeles ved en prisevent i Malmø til projektets bygherrer Fonden Amager Bakke og ARC – Amager Ressource Center.

-los

10/3 2020
  • Nu indføres krav om gyldig legitimation på byggepladser

    Nu indføres krav om gyldig legitimation på byggepladser

    politik ›Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget to lovforslag, der giver myndighederne endnu stærkere værktøjer i kampen mod social dumping
  • Det bliver lettere at bygge fabrikker

    Det bliver lettere at bygge fabrikker

    tilbygning ›Der er stor ros til regeringen fra Dansk Industri for en aftale, der blandt andet tager et længe ventet opgør med bøvlede regler, så det bliver langt lettere at bygge nye fabrikker
  • Asbestsagen - virkeligheden overgår fantasien

    Asbestsagen - virkeligheden overgår fantasien

    nedrivning-og-miljoesanering ›Beskæftigelsesministeren lover, at voldsom millionbesparelse i Arbejdstilsynet rammer ikke indsats mod asbest eller social dumping
  • Miljøministeren skyder myte om våd asbest ned

    Miljøministeren skyder myte om våd asbest ned

    nedrivning-og-miljoesanering ›Det er også farligt at skære i asbestplader, der har været nedsænket i vand og er tørre igen
  • Asbesttag skal ikke udskiftes

    Asbesttag skal ikke udskiftes

    nedrivning-og-miljoesanering ›Beskæftigelsesminister Ane Halsboe- Jørgensen afviser at udskyde kravet om autorisation ved udskiftning af asbesttag.
  • Intet tag at spilde

    Intet tag at spilde

    tag-tagsten ›Tagpapleverandøren Eurotag anerkender de tagdækkerfirmaer, der gør en ekstra indsats for at returnere deres rester af tagpap, som 1:1 kan indgå i produktionen af nyt med programmet ’No Roof To Waste’
  • Mindreårige udførte livsfarligt arbejde med asbest på byggeplads i Sønderjylland

    Mindreårige udførte livsfarligt arbejde med asbest på byggeplads i Sønderjylland

    nedrivning-og-miljoesanering ›Arbejdstilsynet er i forbindelse med tilsynsbesøg på en landejendom i Sønderborg Kommune stødt på mindreårige i alderen 14-15 år, som var i gang med at nedrive asbestholdige eternittagplader
  • Opskriften på at undgå arbejdsulykker

    Opskriften på at undgå arbejdsulykker

    tag-tagsten ›Kurser, sikkerhedsvurderinger og et højt engagement fra medarbejderne har været medvirkende til en kraftig minimering af arbejdsulykker i Palsgaard Spær. I afdelinger i Kliplev og Ugilt kan der fejres henholdsvis 1000 og 500 dage uden en arbejdsulykke