Grønne tage spreder sig især i de større byer2016 blev et år, hvor GrowTek leverede rigtig mange kvadratmeter grønne tage. Ikke mindst i hovedstadsområdet. Men også både i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og andre jyske byer,

Grønne tage spreder sig især i de større byer

2016 blev hidtil bedste år for fynske GrowTek Entreprise ApS med speciale i grønne tage, og det er især i de store byer væksten sker

Verden er foranderlig. Ikke mindst på klima- og tag-fronten. Klimaforandringerne medfører nedbør i stadig større mængder, og husenes tage tager imod, men leder blot regnvandet videre til problemer for kloaknet, som slet ikke er gearet til de nye tider. Men en del af tagene gør en væsentlig indsats og hjælper kloaksystemerne til bedre at fordøje de voldsomme mængder.

- Bevoksningen på grønne tage optager cirka 50 procent af regnvandet. Dermed er de grønne tage med til at forsinke regnvandet på dets videre vej og dermed sikre en bedre afledning”, forklarer Kevin O’Donoghue, direktør hos den fynske virksomhed GrowTek Entreprise ApS.

Flere kender fordelene
Og danskerne er for alvor ved at få øjnene op for de mange fordele, der følger med et grønt tag, vurderer Kevin O’Donoghue.

- Vi kommer til at se tilbage på 2016 som et år, hvor vi leverede rigtig mange kvadratmeter grønne tage. Ikke mindst i hovedstadsområdet. Men også både i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og andre jyske byer. GrowTek har selv hjemme på Fyn, og det er faktisk her på hjemmebanen, vi hidtil har lavet færrest grønne tage. Men det vender nu. Der er planlagt flere grønne tage i Odense i 2017, fortæller Kevin O’Donoghue.

Beskytter tagmembranen
Årsagen til, at de grønne tage virkelig begynder at boome nu, kan være mange, vurderer GrowTek-direktøren.
- Efterhånden er der ikke mange arkitekter, der ikke kender til mulighederne med grønne tage. Derfor tages de ofte med i projektfasen i forbindelse med tagdækningen. Det er helt tydeligt, at flere af arkitekterne har sat sig grundigt ind i mulighederne. Der spørges mere ind til detaljer nu, end det var tilfældet for blot et par år siden, siger Kevin O’Donoghue.

- En af de helt markante styrker ved grønne tage er, at de året rundt beskytter tagmembranen mod sol, vind, vejr og ikke mindst de barske UV-stråler. En anden kæmpefordel er så kommet til i takt med klimaforandringerne, hvor bevoksningen på husets top i høj grad sørger for en bedre afledning af de stigende mængder regnvand”, siger Kevin O’Donoghue.

Krav om grønt
- Når de grønne tage holder regnvandet tilbage, aflaster de jo kloaknettet ved kraftige regnskyl. Københavns Kommune har besluttet, at alle taghældninger under 30 grader på nybyggeri, skal have grønt på taget. Det er simpelthen af hensyn til kloaknettet og klimasikringen, forklarer GrowTeks grundlægger og administrerende direktør, Ivan Steffensen.

- Regnmængderne bliver til stadighed et større problem i specielt de store byer med mere beton og asfalt. Derfor oplever vi stigende fokus på, at grønne tage er en løsning, der rummer mange kvaliteter, siger Ivan Steffensen.

Også på anden vis har grønne tage positiv indflydelse på miljøet. Hen over sommeren er vegetationsmåtterne med stenurt-planten sedum med til at skabe gode forhold for bier, andre insekter og mikrobiologi. Når der er insekter, kommer der også fuglefløjt.

Grønt signal
Det hidtil største, grønne tag, som GrowTek-folkene har monteret, er hos tøjkoncernen Bestseller, som byggede et nyt logistikcenter ved Haderslev. Arkitektfirmaet C. F. Møller udformede projektet og ønskede at give det et grønt image. Det sørgede GrowTek Entreprise ApS for med cirka 5000 kvadratmeter grønt tag.
- Bestseller-byggeriet ligger langs motorvejen, og firmaet ønskede at signalere en grøn profil. Når man bygger, forsvinder noget grønt. Det har Bestseller så erstattet med andet grønt i form af de store tagflader, siger Kevin O’Donoghue.

Et af GrowTeks andre store 2016-projekter var at etablere grønt tag på den nye skøjtehal i Ørestad. Her er anvendt samme opbygning som hos Bestseller i Sønderjylland. Totalt cirka 2600 kvadratmeter grønt, som kan ses fra den nærmeste nabo, Royal Arena. En anden af nabobygningerne til skøjtehallen, Fælledhusene, har også fået grøn GrowTek-bevoksning øverst oppe.

-jhn

17/1 2017
  • - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    tag-tagsten ›Mange skader på varme tage opstår, før tagene bliver taget i brug. Isoleringen kan blive våd under byggeriet, mens materialer, installationer og færdsel kan belaste taget. Problemerne bliver ofte først synlige flere år senere
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    trae ›I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også en tømrermesters lidt alternative bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
  • Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    tag-tagsten ›Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    tag-tagsten ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    tag-tagsten ›Midt i København – få skridt fra Kongens Nytorv, Det Kongelige Teater og havnefronten – er Skou Gruppen i gang med et nyt tagboligprojekt i en markant ejendom på Tordenskjoldsgade 19