Aktuelle nyheder om byggebranchen - Tag

Mindre drift og vedligehold med tagmembraner

Mindre drift og vedligehold med tagmembraner

Når Eurotag Danmark deltager på Ejendomsmessen, er det med fuldt fokus på tagpapløsninger, som sikrer en sund totaløkonomi

Del artiklen på

Vinteren sætter sine spor på bygninger, og løbende vedligeholdelse er som bekendt afgørende for bygningsejere og bygningsansvarlige for det forhindrer, at slitage resulterer i regulær nedbrydning af bygningsdeles funktion.

Netop drift, vedligehold og løsninger, der holder i mange år, er i centrum hos Eurotag Danmark. Det gælder for eksempel den bæredygtige tagmembran Derbigum, som Eurotag Danmark er eneforhandler af her i landet. Derbigum holder længe og har derfor lavere udgifter til drift og vedligehold.

- Kvalitetsløsninger med lang levetid skal fortsat præge det danske byggeri, især når man taler vedligehold og drift af bygninger. Derbigum er helt unikt på markedet, fordi det er en tagmembran, der sikrer mindre vedligeholdelses- og driftsomkostninger. Den har den suverænt længste levetid, og derfor har Derbigum den bedste totaløkonomi regnet over hele tagets levetid, siger Peter Kranz, som er direktør i Eurotag Danmark.

Rådgivning på messe
Netop drift og vedligehold af bygninger er temaet for den kommende Ejendomsmesse, som løber af stablen i Bella Center i slutningen af april. Messen henvender sig til ejendomsadministratorer, boligforeninger og bygningsejere. Eurotag Danmark udstiller på messen for at sætte fokus på, hvordan levetid og totaløkonomi hænger uløseligt tæt sammen.

- Vi har solid viden og know how, der gør, at vi kan rådgive bygningsejere, boligforeninger, arkitekter, bygherrer og ingeniører om totaløkonomiske løsninger i tagpap og tagmembraner, som har en lang levetid og som hjælper dem med vedligeholdelsesarbejdet, siger Peter Kranz, der ser frem til to inspirerende dage på Ejendomsmessen.

Ejendomsmessen for drift & vedligehold af fast ejendom løber af stablen den 25. og 26. april i Bella Center i København.

-kj

Læs mere om Tag

11/4 2018

Mest læste


Seneste nyheder