Ny udgave af tagpappens opslagsværk er på gaden
Ny og revideret udgave af tagpapbranchens håndbog, PTM-anvisningerne, er ude i både papirform og online
Del artiklen påPTM-anvisningerne viderefører indholdet fra tagpapbranchens tidligere TOR-anvisninger, med opdateret information om materialekrav, projektering og praktiske erfaringer.
Alle afsnit er revideret, men der er også tale om nyskrevne afsnit om tagterrasser, tagisolering samt underlagskrav, blandt andet med de nye lunkekrav. I alt fylder anvisningerne ca. 1000 sider spredt over 15 anvisninger.
På hjemmesiden opdaterer Phønix Tag Materialer PTM-anvisningerne løbende, og det er muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, så man løbende får besked, når anvisningerne bliver ajourført. Det kan man gøre her.
I forbindelse med opdateringen kommer PTM-anvisningerne også i en trykt papirudgave i hæfteform, fordi der har været stor efterspørgsel fra branchefolk:
- Vi oplever, at rådgiverne efterspørger en fysisk håndbog, de kan have stående i deres eget bibliotek. Det er fint nok at have tingene digitalt, men der er bare et behov for at have nogle håndbøger, som man hurtigt kan slå op i og henvise til, når man laver sit udbudsmateriale, siger Phønix Tag Materialers salgs- og marketingdirektør Kenneth Vraa.
Den trykte udgav sendes til arkitekter, konstruktører, ingeniører, rådgivere og tagdækkere.
-los