Skandinaviens bedste grønne tag sidder på et kollegie på AmagerEn del af tagterrassens træer og buske er genbrug – de har tidligere stået rundt omkring på kollegiet, men måtte flyttes for at få plads til håndværkerne og stilladser ved renoveringen. Foto: SLA.

Skandinaviens bedste grønne tag sidder på et kollegie på Amager

The Social Spine, som Øresundskollegiets nye, grønne tagterrasse hedder, vinder Scandinavian Green Roof Award for at være en optimal ramme for sociale fællesskaber og samtidig opfylde beboernes ønsker om forgrønning og bæredygtige materialer

Scandinavian Green Roof Award er Skandinaviens største pris for innovative og naturbaserede grønne tage. I år går prisen til transformationen af Øresundskollegiets tagterrasse fra gråt cementtag til naturrigt, grønt åndehul.

Projektet kaldet ’The Social Spine’ er designet af SLA i samarbejde med Arki_Lab, A.B. Clausen og Optimus Anlæg – for bygherren Øresundskollegiet / PAB og byggeforretningsfører FA09.

- Scandinavian Green Roof Award er Nordens vigtigste pris for grønne tage. Prisen gives til det bedste og mest innovative grønne tag i Skandinavien. Prisen gives normalt til nye, store prestigiøse projekter som f.eks. Amager Bakke, så det er en kæmpe anerkendelse, at transformationen af Øresundskollegiets tagterrasse i år vinder prisen med et meget beskedent budget.

- Det viser bare, hvor langt man kan komme med naturbaseret design, en modig bygherre og en fantastisk gruppe beboere, siger Rasmus Aastrup, designdirektør og partner i SLA, der er arkitekterne bag renoveringen af tagterrassen.

Populært samlingssted
En af de beboere er Niels Kristian Bjerg, der er tidligere formand for Beboerrådet på Øresundskollegiet.

- Vi har fra starten haft fokus på at skabe optimale rammer for sociale fællesskaber, og med The Social Spine er visionen for alvor blevet realiseret. Terrassen har siden færdiggørelsen i sommeren 2022 været et populært samlingssted for beboerne til læsning, opgaveskrivning, fællesspisninger og fester. Projektet har styrket fællesskabet på Øresundskollegiet og samtidig opfyldt beboernes ønsker om forgrønning og bæredygtige materialer.

- Det bringer mig derfor stor glæde og stolthed, at projektet modtager anerkendelse ved at vinde så fin en pris. Allergladest bliver jeg dog, når jeg ser, hvordan beboerne har taget ejerskab over terrassen og jeg håber, at terrassen vil fortsætte med at skabe glæde og gode bæredygtige fællesskaber mange år fremover, uddyber han.

Fællesskaber i naturen
Renoveringen blev mulig takket være en bevilling på 2,8 mio. kr. fra Villum Fonden som projektet ’Grobund for nye fællesskaber’.

- Det har hele vejen igennem været meget vigtigt for beboerne, at tagterrassen blev et lækkert mødested, hvor man har lyst til at mødes og hygge sig på tværs af blokkene. Og den mission er i den grad blevet en realitet. Derfor er det også et kæmpe skulderklap til vores engagerede beboere, at juryen netop lægger vægt på den sociale baggrund og aspekt i vores flotte tagterrasse, siger kollegiechef Charlotte Simonsen.

Også hos bygherrerådgiver Arki_Lab er der glæde over prisen og dens betoning af projektets stærke sociale aspekt.

- Som en slags fødselshjælper var vi med tilbage i 2019, da de første spæde idéer til renovering af den gamle tagterrasse blev til. Det har været en fantastisk rejse, hvor vi sammen med beboerne og kollegiets administration har konkretiseret drømmene om et grønt fællesskab og sociale mødesteder.

- Projektet har i høj grad været båret frem af et engageret beboerråd, og for os er det helt tydeligt, at tagterrassen i dag afspejler kollegianernes egne ønsker og idéer og er gået fra drømme, visioner og skitser til den grønne oase, som tagterrassen er i dag, siger Jeanette Frisk, grundlægger og partner i Arki_Lab.

Også et socialt projekt
Partner og designdirektør i SLA, Rasmus Astrup, er enig i, at projektets sociale bæredygtighed i høj grad udspringer fra projektets unge beboere.

- The Social Spine er en direkte forlængelse af Øresundskollegiets 70’er-vision om fællesskab. Da Øresundskollegiet overgik til et alment kollegium, valgte de studerende selv at invitere socialt udsatte beboere ind med det formål at tage et direkte socialt ansvar og inspirere hinanden. Vi ved, at den bedste ramme for stærke sociale sammenkomster er i naturen. Derfor har vi bragt naturen helt ind til beboerne lige udenfor deres egen dør.

- Alle beslutninger i forbindelse med renoveringen er taget og drevet af beboerne selv. Sjældent har vi arbejdet for så oplyste og bevidste mennesker. Det er jo også det, juryen belønner, når de giver The Social Spine prisen for at vise, hvordan naturbaserede løsninger og grønne tage ikke kun kan bidrage til bedre klima og miljø, men også spille en vigtig rolle med at skabe social sammenhængskraft og transformation, forklarer Rasmus Astrup.

-dc

16/3 2023
  • - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    - Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

    tag-tagsten ›Mange skader på varme tage opstår, før tagene bliver taget i brug. Isoleringen kan blive våd under byggeriet, mens materialer, installationer og færdsel kan belaste taget. Problemerne bliver ofte først synlige flere år senere
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

    trae ›I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også en tømrermesters lidt alternative bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
  • Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    Skyggetag med solceller kan slå mange fluer med et smæk

    tag-tagsten ›Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har modtaget en henvendelse fra en borger i Aarhus, der peger på, at ”skyggetag” kan løse en del af problemerne med at skabe basis for flere solceller på tagflader
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    tag-tagsten ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    En moderne fortolkning af det klassiske københavnertag

    tag-tagsten ›Midt i København – få skridt fra Kongens Nytorv, Det Kongelige Teater og havnefronten – er Skou Gruppen i gang med et nyt tagboligprojekt i en markant ejendom på Tordenskjoldsgade 19