Aktuelle nyheder - Tag

Succes med tagdækker-trainees fortsætterTagdækker Jan Simson fra Dansk Tagdækning glæder sig over, at trainee-forløbet får flere tagdækkere op på taget.

Succes med tagdækker-trainees fortsætter

I foråret fik 19 ledige en ny retning i livet gennem tagdækker-trainee-forløbet hos Phønix Tag Materialer i Vejen, der har sendt nye tagdækkere i arbejde over hele landet. Nu er et nyt hold på vej

Del artiklen på

Nu er det næste kapitel af succesen gået i gang. Det skete tirsdag 13. august med en fælles erfarings- og netværksdag for de deltagende virksomheder, jobcentre m.m.
Forløbet med trainees har givet de udfordrede unge og andre ledige tilbud om job eller læreplads, og tagdækker Jan Simson fra Dansk Tagdækning har store forventninger til det næste hold:

- Det er et godt forløb, som klæder de unge på til at tage et job. Og da det er svært at finde medarbejdere til byggeriet, er det her projekt både til gavn for branchen, for samfundet og for den unge selv. Jeg er sikker på, at det næste hold bringer flere ind i tagdækkerbranchen, siger Jan Simson.

En af de centrale aktører på det sydjyske arbejdsmarked er det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), og her er man meget begejstret for det banebrydende forløb. Ikke mindst fordi det er resultatet af et unikt og nytænkende samarbejde på tværs af traditionelle grænser:

- I den nuværende situation, hvor mange ledige står uden de kompetencer, der efterspørges af virksomhederne, er det utroligt positivt, at branchen og virksomhederne aktivt tager ansvar for opkvalificering af kommende medarbejdere, udtaler Marita Geinitz, formand for RAR Sydjylland.

Artiklen fortsætter under billedet...
En netværksdag den 13. august gav dialog mellem jobcentre og tagdækkerbranchen. Her interviewes tagdækkermestrene Per Berg fra Tagmembran, Ove Hansen fra Phønix Tag Sønderjylland og Jan Simson fra Dansk tagdækning ApS og Kenneth Vraa fra Phønix Tag Materialer.

24 nye trainees
Denne gang er målet at få indskrevet 24 håbefulde unge til trainee-forløbet, og de kommer fra store dele af landet. Denne brede opbakning glæder salgs- og marketingdirektør hos Phønix Tag Materialer, Kenneth Vraa:

- Vi ville netop skabe et forløb, som hjælper hele tagdækkerbranchen, der har haft problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Her er det dejligt at mærke, at både branchen og alle implicerede myndigheder og organisationer skubber i den rigtige retning. Formålet er stadig det samme: At række ud efter ledige, der trænger til en ny start i livet og samtidig hjælpe branchen med at skaffe nye hænder, siger han.

Forløbet varer 12 uger og er en kombination af 6 ugers skole og 6 ugers praktik. Dertil kommer et døgn i selskab med rådgiver og mentaltræner BS Christiansen, hvor de ledige skal lære sig selv og deres potentiale bedre at kende. Efterårets forløb begynder 30. september med skoleophold og undervisning hos Phønix Tag Materialer i Vejen.


-los





Læs mere om Tag

13/8 2019
Ståltag Tag Tagpap/Tagfolie Tagrender Tagsten UndertagFaldsikringGlashegnGlasrækværkGlastagGrønne TageHåndtering af tagpapInddækningInsektnetIsoleringsholderMontagekonsolOverdækningRegnvandsfaskineRustfrie skruerSkimmelsvampSkruerSne & fuglestopSnefangsrørStål skruerStålåseTag stilladserTag tilbehørTagberegnerTagmalingTagrende BeregnerTagrendenetTagrenoveringTagrensningTagstigeTermotagTrapeztagTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • Sundolitt

    Sundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulv, væg og tag
  • EXPO-NET

    EXPO-NET

    Med EXPO-NETs patenterede snefangsrør undgås problemer med fygesne
  • Plastmo

    Plastmo

    Din vejledning til tagrender - 15 % større vandkapacitet. Op til 25 års garanti.
  • RIAS

    RIAS

    Termotag - Kvalitet til enhver smag
  • Monier

    Monier

    Komplette tagløsninger
  • Phønix Tag Materialer

    Phønix Tag Materialer

    Undertage - til alle tage
  • BG Byggros

    BG Byggros

    Guide og inspiration til valg af grønne tage og taghaver
  • BMI Danmark

    BMI Danmark

    (Icopal & Monier) - Se vores brohurer om tagløsninger
  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem
  • Plastmo

    Plastmo

    Vejledning i valg af tag
  • Panelbyg

    Panelbyg

    Recticel isolering  til hele byggeriet  –  Lampda værdi ned til  0,021 W/mK
  • Phønix Tag Materialer

    Phønix Tag Materialer

    Tagpapinspiration