Tagdækkermodul skåner kroppen uden værktøj
Baron har netop lanceret det nye tagdækkermodul til SmartMover, så tagdækkerne nemt og hurtigt kan transportere materiale rundt uden vrid og tunge løft
Del artiklen påNu er det slut med transportere tagpapruller og isoleringsmateriale rundt på en gammeldags sækkevogn, bruge ryggen til tunge, dybe løft og spænde op i kroppen for at holde vognen kørende. Det nye tagdækkermodul til SmartMover fra Baron er nu på gaden og er blevet til i samarbejde med branchen:
- Vi er rigtig glade for at kunne lancere det nye tagdækkermodul til vores SmartMover. Modulet er blevet til i et godt samarbejde mellem os, Tagdækkernes Landsklub og Tagdækningssektionen under Dansk Byggeri. Der har altså været gode folk med under hele processen, hvor vi løbende har fået feedback, så modulet er blevet tilpasset tagdækkernes arbejde så godt som overhovedet muligt, siger Carsten Filsø, der er CEO hos Baron.
Let at montere, nem at bruge
Tagdækkermodulet monteres med én glidende bevægelse på den batteridrevne stenvogn, SmartMover fra Baron. Gittersiderne på modulet kan let vippes ind mod midten, så de sammen med en sikkerhedskæde sørger for at holde opretstående materiale – som tagpapruller og gasflasker – på plads. Med én enkelt bevægelse kan vingerne sættes tilbage i ret position, så det også er muligt at transportere brede materialer.
SmartMover er allerede i dag en integreret del af arbejdsdagen på mange byggepladser både i Danmark og rundt om i Europa. Og nu er det så tagdækkernes tur til at tage SmartMover med op på tagene. Tagdækkermodulet hejses nemt op på taget ved hjælp af en strop eller lignende, og på SmartMover viser en markering, hvor der kan sættes en krog fast for det optimale tyngdepunkt.
-kj