Debat: Snedkeruddannelsen på teknisk skole er en joke
Snedkeruddannelsen på teknisk skole er fyldt med så mange forhindringer, at det for mange unge er spild af alles tid at søge ind, advarer frustreret mor, hvis søn måtte droppe drømmen om at blive snedker efter et langt og besværligt forløb
Jeg har længe gerne villet skrive om vores søns erfaring med teknisk skole. Dels for at forberede andre unge og forældre på, hvad de går ind til, men også fordi jeg synes, det er grotesk, hvad han er blevet budt.
Vores søn glædede sig til at begynde på teknisk skole efter 9. klasse. Han har dysleksi og har aldrig været super glad for de skriftlige og sproglige fag i folkeskolen.
Jeg kunne også snildt skrive en længere klagesang om folkeskolen, men det skal ikke være her og nu.
Han er meget kreativ og dygtig med sine hænder, og vurderingen af hans uddannelsesparathed pegede i retning af, at det ville være godt med teknisk skole. Han startede derfor på teknisk skole og valgte snedker/møbelsnedker-linjen.
Han fulgte med og viste engagement, og det første år var sådan set også fint nok. Det bestod af grundforløb 1, hvor han prøvede kræfter med lidt af hvert indenfor byggebranchen, og grundforløb 2, hvor det var mere specifikke møbelsnedkeropgaver.
Men så kom han til den rigtige uddannelse. Der skal man gerne ud i en virksomhed og have sig en læreplads, hvis ikke kan der oprettes et skoleoplæringsforløb.
Det er stort set umuligt at få en læreplads som møbelsnedker – eller bare som snedker. I sommerferien op til hoveduddannelsens start skulle alle eleverne søge læreplads 20 forskellige steder, og efterfølgende skulle de søge tre steder hver uge.
Der var kun to elever ud af en hel klasse, der fik en læreplads. Resten fik mindst tre nej’er hver pr. uge.
De, der fik en læreplads, var de, der kendte nogen i branchen. Alle andre var udelukkede.
Det var spild af elevernes tid og kan kategoriseres som chikane af virksomheder, der blev overrendt af håbefulde unge, de gang på gang måtte afvise.
Det var også spild af kontrollanten fra teknisk skoles tid, der kontrollererede, at eleverne nu også mødte op hos virksomheden.
Min søn syntes, det var hårdt med alle de afslag, og at det var stressende, at han skulle blive ved med at søge de samme steder, som allerede havde afvist ham flere gange, for der er ikke ret mange snedkervirksomheder at vælge imellem.
Skoleoplæringen var en joke. Der var ikke plads til eleverne, og de måtte stå i timelange køer for at komme til den maskine, de skulle bruge.
Det vidste teknisk skole godt, og derfor gjorde de også alt for at overtale de unge til at stoppe eller skifte retning eller beskylde dem for manglende engagement, så de kunne smides ud.
Der var ingen, der samlede nogen op.
De havde selv oprettet et hold med alt for mange elever i forhold til lærepladser og mulighed for skoleoplæring, og så blev eleverne bebrejdet for ikke at kunne få en læreplads eller være engagerede nok, mens de stod i den timelange kø for at kunne komme videre med deres ting.
Vores søn fik epilepsi og blev hjemsendt, da han ikke måtte være på værkstedet. Det var en drøm, der brast for ham, for han er dygtig til at arbejde med træ.
Han var engageret. Han kunne blive en dygtig møbelsnedker. Men jeg tror ærlig talt, han vil have nemmere ved at komme ind på designskolen eller kunstakademiet, end han ville have ved at gennemføre en uddannelse som møbelsnedker.
Som en afsluttende bemærkning vil jeg tilføje, at jeg har været med vores ældste datter til introduktion på det lokale gymnasium.
Hold op, hvor var det fedt.
Hvor foregik der mange ting, og hvor var der bare en stor imødekommenhed. Eleverne var de vigtigste, og de blev hjulpet og støttet og skubbet i tilstrækkelig balance.
Se, det skaber trivsel og selvværd. Helt modsat det, vores søn fandt på den lokale tekniske skole.
Hvis ministre og erhvervsliv vil have flere ind på de tekniske skoler, skal de tilbyde ungdomsuddannelser, der kan konkurrere med gymnasierne og sikre støtte, trivsel og selvværd.
Og sørge for at det er muligt at få en læreplads eller en skoleoplæring, hvor man lærer andet end at vente i kø.
Susanne Lenskjær
Pædagog
Mor til nu tidligere elev på teknisk skole
Skolen er blevet anonymiseret af redaktionen, da debattøren forsøger at belyse et bredere samfundsproblem og ikke ønsker at skyde på den enkelte skole.
Susanne Lenskjærs søn bliver tilmeldt HF efter sommerferien, og indtil da arbejder han 25-30 timer ugentligt i et supermarked. Han har sit eget værksted derhjemme og har gang i flere træprojekter på hobbybasis.
