Hjælp til de mange nye træterrasser
Når sommerrejsen aflyses eller udskydes vælger mange at opgradere deres haver med nye terrasser. Det mærke både håndværkere og producenter, og nu er der nyt værktøj på vej til monteringen
Sidste år rejste danskerne historisk lidt, men til gengæld blev der handlet sommerhuse, så det slog rekorder. Og hjemmeferien betyder, at mange opgraderer haven, så den står helt skarp, når sommeren skal skydes i gang – også ved at bygge træterrasser. Det har man bl.a. kunne mærke hos den selvstændige tømrer Klaus Jarnvig, der modtager mange henvendelser om træterrasser:
- Jeg oplever helt klart, at danskerne er villige til at proppe lidt flere penge i deres boliger og haver. Jeg har bl.a. lavet terrasser på helt op til 140 m2 i træ, fortæller tømreren og fortsætter:
- For nogle af mine kunder er det helt tydeligt, at nu når de skal bruge mere tid hjemme, så må det også gerne være lidt mere lækkert. De ved jo, at de nok kommer til at skulle sidde hjemme i haven og drikke rosé igen i år, og så vil de gerne gøre det med manér.
Også hos skruebrandet NKT Fasteners har de oplevet, at der har været gang de professionelle terrasseopgaver, fortæller brand manager, Anders Blaaberg:
- Der er sket en kraftig vækst i salget af vores terasseskruer. Så vi har helt sikkert kunne mærke, at danskerne er blevet hjemme, for efterspørgslen har været meget større, end vi har forventet, og vi regner med at se samme tendens i år. Særligt nu hvor så mange har købt et sommerhus, der måske skal renoveres eller have ny terrasse.
Og NKT Fasteners står klar med en hjælpende hånd i form af den nye Deck Pro, som er et værktøj til skjult terrasseskruemontage.
- Vi har skabt Deck Pro, fordi vi gennem de sidste fire-fem år har oplevet en stigende efterspørgsel på de her skjulte terrassesystemer, konstaterer Anders Blaaberg og uddyber:
- Skjult indfæstning giver et eksklusivt look, man slipper for splinter i de bare fødder, og så er det også meget mindre tidskrævende at montere.
Den nye Deck Pro kan justeres fra 85 til 150 mm og passer derfor til langt de fleste terrassebrædder.
-kj