Årets Byggeri Erhverv: WoodHub sætter nye standarder for offentlige arbejdspladserFotos: Rasmus Hjortshøj.

Årets Byggeri Erhverv: WoodHub sætter nye standarder for offentlige arbejdspladser

I Odense danner et kæmpe, offentligt kontor på imponerende vis ramme for otte statslige styrelser. Arkitekturen er skruet sammen med fokus på fællesarealer, mødesteder og tværgående forbindelser, så samarbejde og videndeling får plads

WoodHub på Lerchesgade i Odense markerer et nyt statsligt kontorknudepunkt og et af landets mest omfattende træbyggerier. 

Projektet samler omkring seksten hundrede ansatte fra otte statslige institutioner i et flerbrugerhus, hvor faciliteter som reception, kantine og mødecenter deles. 

Med afleveringen til Bygningsstyrelsen indgår byggeriet som en central brik i udviklingen af nye arbejdspladser i Odense, samtidig med at det viser et klart skifte mod lavere klimabelastning i statens bygningsportefølje.

Byggeriet er opført med bærende konstruktioner i træ. Søjler, bjælker og dæk udføres i certificeret massivtræ, og facaderne er beklædt med genbrugsaluminium i nuancer, der relaterer sig til de omkringliggende teglbygninger. 

Grebet reducerer projektets CO2 aftryk markant og gør bygningen til et referenceprojekt for fremtidigt kontorbyggeri i Danmark. 

Konstruktionens logik er synlig i store dele af huset, hvor træets taktile kvaliteter understøtter oplevelsen af varme og ro i de store arbejdsområder.

WoodHub er disponeret, så indretningen kan tilpasses skiftende behov. De tekniske systemer er modulære, og kontorerne kan konverteres mellem åbne miljøer og mere afskærmede arbejdsrum. Dommernes begrundelse

WoodHub er et eksempel på, hvad statsligt kontorbyggeri kan være, når ambitionen er større end kvadratmetre og kontorpladser. 

Med massivtræ som bærende konstruktion og med et gennemtænkt greb om både funktion og fællesskab sætter projektet en ny standard for offentlige arbejdspladser. Ikke som symbolpolitik, men som konkret byggeri, der er til at tage og føle på, og som fungerer. 

Her er tale om et kontorhus, som ikke blot er moderne og klimavenligt, men som også lykkes med at skabe gode rammer for dem, der skal bruge det.

Projektet samler otte statslige styrelser under et tag i Odense, og gør det på en måde, der insisterer på samspil og åbenhed.

Arkitekturen er skruet sammen med fokus på fællesarealer, mødesteder og tværgående forbindelser, så samarbejde og videndeling får plads. Selv trapperummene er tænkt som opholdsrum. 

Den centrale fællesfløj, der samler husets sociale og funktionelle kerne, er mere end et praktisk greb: Den er en arkitektonisk investering i fællesskab, trivsel og arbejdspladskvalitet. Det gør bygningen robust over for fremtidens skiftende behov, både organisatorisk og menneskeligt.

Men det er også et klimaprojekt. Med træ som det bærende materiale reduceres CO2-belastningen markant: Godt 30 % over 50 år sammenlignet med traditionelle materialer. Det er ikke blot imponerende, det er vigtigt. 

Areal: 31000 m2 kontor og 5500 m2 kælder
Arkitekt: C F Møller Architects
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Entreprenør: NCC
Ingeniør: Artelia
Landskabsarkitekt: C F Møller Architects

Klik her for at se flere billeder og læse mere om kåringen af WoodHub som vinder af Årets Byggeri 2025 og læs også om de andre vindere.

Om Årets Byggeri

Årets Byggeri er en af Danmarks mest prestigefyldte priser inden for byggebranchen. Prisen uddeles årligt til projekter, der udmærker sig ved at kombinere arkitektonisk kvalitet, funktionalitet og en positiv samfundsmæssig effekt.

Formålet med prisen er at fremhæve de bedste eksempler på byggeri, der skaber værdi for både brugere og omgivelser, og at inspirere fremtidige projekter til at sætte høje standarder for kvalitet og innovation.

I år stod otte kompetente dommere bag udvælgelsen:

Scott Hollingsworth - formand for dommerkomiteen og direktør for arkitektvirksomheden Hollingsworth-Pack Corporation, der arbejder internationalt med sikkerhed og renoveringer.

Rasmus Brandt Lassen - tidligere direktør for Bygningsstyrelsen og nu branchedirektør for DI Byggeri.

Henrik Garver - administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), en brancheorganisation, der arbejder for at styrke ingeniørbranchen.

Peter Stenholm - administrerende direktør for EjendomDanmark, en brancheorganisation for ejendomsejere, -udlejere og -administratorer i Danmark.

Louise Panum Baastrup - repræsentant for Byggesocietetet, en landsdækkende interesseorganisation og et stærkt netværk inden for bygge- og ejendomsbranchen.

Palle Thomsen - administrerende direktør for brancheforeningen Danske Byggecentre, som repræsenterer danske trælast- og byggecentres interesser.

Lars Storr-Hansen - direktør for branche- og erhvervsorganisationen Danske Arkitektvirksomheder, som varetager og repræsenterer arkitektvirksomheders interesser i dialog med samfundet.

Anders Mærkedahl Pedersen - direktør for Bygningsstyrelsen - er en del af dommerkomiteen, men har ikke været en del af udnævnelsen af WoodHub som vinder af Årets Byggeri i kategorien Erhverv, da Bygningsstyrelsen er bygherre på projektet. 

15/12 2025
  • Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    trae ›VILLUM Window Collection blev hædret med Københavns Snedkerlaugs Snedkerpris 2026 og 150.000 kroner for sin formidling af vinduets historie og håndværkets traditioner
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    trae ›En øget anvendelse af træ er afgørende, hvis byggeriets parter skal nå i mål med Bygningsreglementets klimakrav. Og der kan hurtigt skubbes på den positive udvikling, mener Partnerskabet for Dansk Træbyggeri
  • E-avis: Otte sider om tag og facader i Mester & Svend 3

    E-avis: Otte sider om tag og facader i Mester & Svend 3

    tag-tagsten ›Hvem præsterer bedst i byggebranchen, og hvorfor gør de det? Det har en ny analyse givet flere bud på, og den kan du læse mere om i Mester & Svend 3. Du kan også finde et stort tema om CLT og finde det nyeste om tage, facader og solceller
  • Træbyggeri i stor skala kan sagtens rime på funktionalitet, kvalitet og design

    Træbyggeri i stor skala kan sagtens rime på funktionalitet, kvalitet og design

    trae ›I Nordhavn viser Ripple Residence, hvordan fremtidens boligbyggeri kan tage form med træ som bærende materiale, lavt klimaaftryk og høje design-ambitioner. Det store boligbyggeri vinder prisen som Årets Lavemissions Træbyggeri 2025
  • Klimakrav skubber salget mod jorden: Skruefundamenter vinder terræn

    Klimakrav skubber salget mod jorden: Skruefundamenter vinder terræn

    trae ›Efter de skærpede klimakrav trådte i kraft i sommeren 2025, jager håndværkerne CO2-besparelser overalt. Det mærkes hos grossisterne, hvor traditionel beton i stigende grad udfordres af skruefundamenter, der kan dokumenteres med EPD’er
  • Slut med miljøfarlig træbeskyttelse

    Slut med miljøfarlig træbeskyttelse

    trae ›En ny, giftfri træbeskyttelse er opfundet på Københavns Universitet. Opfindelsen skal erstatte de miljøfarlige stoffer i trykimprægneret træ og forventes på markedet inden 2030
  • E-avis: Stort fokus på terrasser i Mester & Svend 2

    E-avis: Stort fokus på terrasser i Mester & Svend 2

    trae ›I Mester & Svend 2 stilles der skarpt på, hvor fremtidens håndværkere skal komme fra, og hvad der interesserer dem. Læs også om et nyt samarbejde, der skal gøre livet surt for tyveknægte. Få det hele med i den elektroniske udgave af avisen her