Pris hylder træbeton i arkitekturen

Arkitekter fra hele verden kan frem til den 16. oktober 2015 indstille egne projekter med træbeton til konkurrencen Wood Wool Award ™, som er indstiftet af Troldtekt

I 2015 er det 160 år siden, at Troldtekt A/S blev grundlagt, og 80 år siden at virksomheden etablerede produktion af naturmaterialet træbeton i Troldhede syd for Herning. Denne historie ønsker virksomheden nu at markere.

Troldtekt A/S bruger sit dobbeltjubilæum til at lancere den nye Wood Wool Award™. Formålet er at hylde og præmiere nutidig arkitektur, hvor træbeton beriger det arkitektoniske udtryk. Til at bedømme projekterne har Troldtekt samlet en jury med internationalt anerkendte arkitekter:

  • David Gianotten (Managing Partner og arkitekt, OMA, Holland)
  • Mikkel Frost (arkitekt, medstifter og partner, Cebra Danmark)
  • David Basulto (arkitekt, stifter og chefredaktør, ArchDaily, Chile).

Arkitekter fra hele verden kan 14. september-16. oktober 2015 indstille egne projekter med træbeton til konkurrencen Wood Wool Award ™. Her præmieres to projekter med hver 5.000 euro. Kriterierne er, at synlig brug af træbeton beriger byggeriernes arkitektoniske udtryk, og at byggerierne er færdigopført i 2012 eller senere.

Upload af projekter foregår via www.ArchDaily.com i perioden 14. september-16. oktober 2015.

-cmn

18/9 2015