20 år med danske beslagKasper Bregendahl har siddet på direktørposten siden 2017.

20 år med danske beslag

Med opkøbet af danske BMF i 2001 indtog Simpson Strong-Tie for alvor det danske marked. Nu kan de fejre 20 års jubilæum – fortsat med konstant fokus på innovation og bæredygtighed

I 1952 startede eventyret om den danske eksportsucces, BMF Bygningsbeslag, i den lille by Boulstrup uden for Odder. Siden da er virksomheden vokset og blevet til et af de førende brands for håndværkere i landet. I 2001 forelskede amerikanske Simpson Strong-Tie sig i den danske virksomhed, hvilket resulterede i et opkøb, og nu kan virksomheden altså fejre 20 års jubilæum med det nye navn. Men selvom navnet klinger meget amerikansk, så er adressen og virksomheden stort set den samme, fortæller administrerende direktør i Simpson Strong-Tie Danmark, Kasper Bregendahl:

- Simpson Strong-Tie er en meget decentraliseret virksomhed, så vi får lov at bestemme det meste selv, fordi man fra amerikansk side ved, at vi kender de lokale forhold bedst. Men er vi kommet på en god ide i Danmark, så er det sikkert også en god ide i USA, så på den måde er vi gode til at sparre på tværs af den store familie.

Dygtige til at tænke nyt og smartere
Den danske fabrik, der i dag beskæftiger ca. 100 medarbejdere hører stadig til i samme område, hvor fabrikken i sin tid startede. Men derfor er det ikke nogen tilfældighed, at både udvikling og produktion er blevet i Danmark:

- Jamen, vi har jo nogle utroligt dygtige og loyale medarbejdere, og så er vi i Danmark dygtige til at tænke nyt og smartere, beretter Kasper Bregendahl, der har siddet på posten siden 2017, efter at han kom til virksomheden som salgschef i 2016.

Han fortsætter:

- Der er en grund til, at vi stadig udvikler og producerer i Danmark. Her i Norden er vi jo bare længere fremme på bæredygtighedsdagsordenen. Den er mere indgroet i vores tankegang, så ideerne starter med det udgangspunkt. Derfor tror jeg også på, at man tit kigger mod norden for at se, hvad vi gør her, og om man kan lære af det.

Direktøren fortæller desuden, at man i øjeblikket er i gang med at se på mulighederne for at bygge et nyt produktionsanlæg, der kan fjerne en del af den interne fragt af produkterne. Den nuværende bygning bærer nemlig præg af knopskydninger og dermed lidt for mange omveje.

Bæredygtighed kommer først
Kasper Bregendahl fortæller, at Simpson Strong-Tie fortsat kigger efter måder at gøre tingene smartere på. Og det betyder, at en ellers konservativ branche skal vænne sig til, at f.eks. beslag kan se lidt anderledes ud i fremtiden:

- Lige nu er vores primære fokus at gøre vores produkter så bæredygtige som muligt. Og det betyder, at man bliver nødt til at se på nye måder at gøre tingene på. Kan vi slippe for nogle produktionsled ved at bukke på nye måder? Kan vi fragte mindre og klare mere lokalt? Det er sådan nogle spørgsmål, der er oppe at vende hele tiden, forklarer direktøren og tilføjer:

- Kvalitet og holdbarhed er et vigtigt element, ligesom vi nærmest ikke har noget spild længere, men man kan hele tiden udfordre sig selv. Det betyder dog, at produkterne med samme funktion som tidligere kan komme til at se anderledes ud, og det håber jeg branchen er klar til.

Selvom coronaen betød, at den helt store fejring på selve jubilæumsdagen d. 11. januar måtte udsættes, markeres jubilæet med medarbejderne senere på året, når forholdene forhåbentligt tillader det.

-kj

28/1 2021
  • Stjal værktøj for 50,000 kroner

    Stjal værktøj for 50,000 kroner

    byggeri ›
  • Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    entreprenoer ›Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
  • EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    vaerktoej-arbejdstoej ›I testen blev der både konstateret ringe modstandsdygtighed, dårlige antistatiske egenskaber og mangelfuld dokumentation
  • Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    vaerktoej-arbejdstoej ›Grossisten har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde
  • Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    politik ›De meget omtalte regler om producentansvar handler ifølge TEKNIQ ikke kun om gebyr for emballage. Der skal i mange tilfælde også betales gebyr for selve produktet.