Aktuelle nyheder - Værktøj & arbejdstøj

Arbejdsmiljø og sikkerhed i fokus på Byggeri '20En ældre tømrer med et langt arbejdsliv kan man ofte kende ved at se på hans hænder. Der er smuttet en eller flere fingre undervejs. Det skal Festools nye Sawstop teknologi forhindre.

Arbejdsmiljø og sikkerhed i fokus på Byggeri '20

Samtidig med at Byggeri' 20 for første gang uddeler en pris, der skal fremme det gode arbejdsmiljø sætter udstilleren Festool ekstra fokus på værktøj, der beskytter fingre og forebygger nedslidning

Del artiklen på

Samfund - Arbejdsmiljø

På Byggeri-messen i næste uge uddeles der før første gang en helt ny pris: Byggeriet's Arbejdsmiljøpris, der vil gå til en virksomhed, der gennem produktudvikling bidrager til et dokumenteret bedre arbejdsmiljø på byggepladsen. En pris, der ifølge adm. direktør Palle Thomsen fra Danske Byggecentre, der arrangerer messen også skal inspirere branchen til at udvikle nye produkter, der forbedre arbejdsmiljøet.

En af dem, der allerede har været i gang gennem lang tid er Festool, der inviterer forhandlere og håndværkere til at se, mærke og opleve de nyeste maskiner og el-værktøjer.

- Vi har mange spændende ting i ærmet på både på standen og på live-scenen. Vores produktspecialist, Paw, vil blandt andet vise vores nye bordrundsav med en enestående sawstop-teknologi, der beskytter fingrene. Savklingen stopper ved kontakt i løbet af fem millisekunder, siger Rikke Geert, PR-ansvarlig for Festool Danmark og fortsætter:

- Vi vil også demonstrere vores save- og arbejdsbord med vippefunktion og højdejustering, der sikrer ergonomisk og rygskånsomt arbejde.

Værktøjet skal ligge godt i hånden
De nye Festool-værktøjer skal forebygge arbejdsskader og nedslidning, derfor er ergonomi og sikkert arbejdsmiljø tænkt ind i produkterne helt ned i detaljen.

- Alle vores værktøjer er ergonomiske gennemtænkte. De bliver testet for at finde ud af, hvordan de ligger mest hensigtsmæssigt i hånden og knapperne tilpasses på baggrund af naturlige hånd- og fingerbevægelser, lyder det fra Rikke Geert. Hun fortsætter:

- Inhalering af farlige støvpartikler er ofte et overset problem i håndværkerbranchen. En af vores topprioriteter er også at kunne arbejde støvfrit og smart på samme tid. På Byggeri 2020 kan besøgende selv teste vores støvsugere, der mindsker støvpartikler i luften og lungerne.

Der bliver heller ikke gået på kompromis med kvalitet og holdbarhed i Festools værktøjer og maskiner, forsikrer Festool. Holdbarheden er f.eks. i gennemsnit 8,5 år for en dyksav, som de fleste kender, hvilket også gavner miljøet gennem et mindre ressourceforbrug.

Værktøjet kan betales over tre år
Ud over at få værktøjet i hånden kan messens besøgende også hører mere om Festool Business Lease, som allerede er godt udbredt i flere lande.

- Vi har stor succes med Festool Business Lease, som frigiver likviditet og mindsker behovet for kassekredit. Det er ikke en klassisk leasing, da man ikke skal levere produktet tilbage, men hvor en virksomhed for eksempel kan købe en hel maskinpark og betale en fast lav månedsydelse over tre år og derefter, med en meget lav restværdi, eje produkterne. Og der tilkommer ingen oprettelsesgebyr eller andre skjulte omkostninger. Det er et lukrativt alternativ, som vi også forklarer på live-scenen, siger Rikke Geert.

På live-scenen bliver man også præsenteret for den fleksible akku sav HKC, der for mange håndværkere er blevet deres vigtigste værktøj. Og så byder Festools stand på fremvisning af en langt mere mobil systainer-generation, og en ny slagskruetrækker man kan få lov at teste m.m.

-jhn

Fakta: Programmet på Festools live-scene stand nr. A-0605 alle messens dage
Kl. 10:00 – Rundsav med Sawstop
Kl. 11:00 – HKC Akku sav – hør hvorfor mange er håndværkerne vilde med den
Kl. 12:00 – Rundsav med Sawstop
Kl. 13:00 – Festool Business Lease – Bliv klogere på Festool Business Lease
Kl. 14:00 – Rundsav med Sawstop
Kl. 15:00 – Save- og arbejdsbord, skøn kroppen og arbejd smart.

* Der tages forbehold for ændringer.


Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

3/3 2020