Byggeriet er afhængigt af benzindrevet værktøj Undersøgelsen "En mere sikker fremtid" trækker på resultaterne af en europæisk undersøgelse af 3.200 byggefagpersoner på tværs af 14 lande.

Byggeriet er afhængigt af benzindrevet værktøj

Størstedelen af europæiske bygningsarbejdere udsættes for dampe fra benzindrevet udstyr i løbet af stort set hele arbejdsugen, viser undersøgelse

En undersøgelse, foretaget af værktøjsproducenten Milwaukee viser, at byggesektoren fortsat er afhængig af benzindrevet værktøj og udstyr, på trods af opfordringer om at gå over til batteridrevne alternativer. Rapporten viser bl.a.:

-At størstedelen af europæiske bygningsarbejdere udsættes for dampe fra benzindrevet udstyr i løbet af stort set hele arbejdsugen.

-At en tredjedel, bemærkelsesværdigt nok, ikke er bekymrede over de langsigtede konsekvenser for helbredet ved at indånde benzindampe.

-At næsten alle europæiske byggeriarbejdere siger, at de ville føle sig mere trygge ved at arbejde på en byggeplads, hvis deres arbejdsgiver skiftede benzindrevet udstyr ud med batteridrevne alternativer.

Undersøgelsen afdækker den vedvarende og udbredte brug af benzindrevet udstyr på tværs af europæiske byggepladser. Dette er på trods af de velkendte drifts- og sundhedsmæssige risici, som disse produkter indebærer, og viden om, at der findes sikrere alternativer på markedet.

Undersøgelsen "En mere sikker fremtid" trækker på resultaterne af en europæisk undersøgelse af 3.200 byggefagpersoner på tværs af 14 lande.

I undersøgelsen blev de spurgt konkret til deres holdninger til at arbejde med benzindrevet udstyr, og det viste sig, at de fleste af de adspurgte ønsker, at brugen af fossile brændstoffer til aktiviteter på byggepladser skal stoppe.

Udsat hele ugen

Graden af konstant eksponering for benzinrelateret udledning var alarmerende. Næsten to tredjedele (60 %) af de adspurgte fremhævede, at de blev udsat for benzindrevet udstyr i størstedelen af arbejdsugen, og mere end en fjerdedel (27 %) oplevede det hele arbejdsugen. Det giver god mening, at et tilsvarende antal også angav forurening som en af de væsentligste risici mod deres helbred og trivsel ude på byggepladsen.

De langsigtede helbredsrisici – lige fra hjertesygdomme til forskellige former for kræft - er veldokumenterede. Den vedvarende brug af benzin på byggepladser bidrager til en kortere levealder blandt byggefagfolk. Det er også et problem, der bekymrer størstedelen af de adspurgte (65 %).

Mere foruroligende var det dog, at resten af de adspurgte (35 %) virkede mindre bekymrede over den kort- og langsigtede virkning af regelmæssigt at indånde benzin- dampe, hvilket kan indikere, at der er behov for mere uddannelse og oplysning omkring dette.

Næsten alle de adspurgte (92 %) mente, at de ville føle sig mere trygge, hvis deres arbejdsgiver gik over til batteridrevet værktøj. Omkring halvdelen (45 %) angav også, at dette ville gøre dem mere trygge på byggepladsen kombineret med bedre værktøj og udstyr (54 %) og behagelige personlige værnemidler af højere kvalitet (48 %).

-kis

 

 

 

9/4 2025