Danmarks største Würth-butik åbner i Odense C
Den 1. februar flytter Würth Danmark sin butik for erhvervskunder i Odense C i nye lokaler. Dermed bliver butikken den største Würth butik i Danmark
Butikken henvender sig til kunder fra auto-, el-, vvs-, metal- og træ/byg branchen samt det offentlige, og Würth har ved indretning og placering lagt vægt på, at butiksbesøget skal løse et akut behov, tilføre kunden kompetent viden og bidrage til en effektiv hverdag ved at sikre, at kunden altid har let adgang til det, han skal bruge.
Butikken i Odense C adskiller sig fra Würths øvrige butikker ved at være langt større, og den indeholder derfor også et bredere udsnit af Würths omfattende produktprogram, som kombineres med faglig sparring.
Det kan bl.a. opleves i et demohus, hvor kunderne kan orientere sig om produkternes kvalitet og opleve, hvordan de i kombination skaber den gode kvalitet i håndværket.
Herudover har Würth designet en terrænbane, hvor kunderne kan afprøve arbejdssko på forskelligt terræn, og i Würth Testcenter kan kunderne arbejde med værktøj, prøve Würths Assy-skruer og meget mere.
Viden til fagfolk
Ifølge regionschef Jon Ovi bliver butikken i Odense C virksomhedens frontløber i forhold til produktvisning under overskriften ’God kvalitet skal opleves’, så håndværkeren har optimal mulighed for at se produkterne, inden han foretager et køb.
Butikken i Odense C kommer også til at tilbyde kurser, hvor et lokale er omdannet til videnscenter. Samtidig giver både demohuset og testcenteret mulighed for brugbar læring.
Butiksleder Kenneth Møller Jacobsen glæder sig til at give kunderne helt nye oplevelser i Danmarks største Würth-butik.
Butiksleder af Odense C butikken, Kenneth Møller Jacobsen, glæder sig over den store opgradering og de nye muligheder for at give kunderne en helt ny oplevelse, hvor de kan få lov at stå med produkterne i hånden og afprøve dem i praksis.
Han glæder sig meget til at tage mod kunderne i den ny butik.
- Det bliver noget helt andet end vores kunder har været vant til i den gamle butik. Udover at butikken bliver den største i landet, så giver demohuset, terrænbanen og Würth Testcenter butikken et kæmpe løft, og jeg håber, kunderne tager godt imod det, siger han.
Würth inviterer til åbningsfest på adressen Jarlsberggade 15 i Odense C d. 1.-2. februar fra kl. 6.30-16.00.
Würth Danmark er en del af Würth-gruppen, som er repræsenteret i mere end 80 lande. På verdensplan beskæftiger Würth-gruppen mere end 73.000 medarbejdere. Würth Danmark har i alt 26 butikker
-los