Aktuelle nyheder om byggebranchen - Værktøj & arbejdstøj

Ny mixer kører på 54V-batteri DeWalts nye, batteridrevne mixer kan matche en 230V en af slagsen.

Ny mixer kører på 54V-batteri

Takket være 54V-batteriet leverer DeWalts nye DCD240 både exceptionel kraft og ledningsløs frihed

Del artiklen på

Nu tager DeWalt endnu et skridt i udviklingen af sit kraftige akku-værktøj og lancerer en mixer med tohåndsgreb – den første af sin slags.

Den nye DCD240 har en effekt på hele 1600 Watt, hvilket gør, at den nemt og hurtigt klarer alle typer krævende og tunge mixeropgaver, som kan forekomme på en byggeplads. Beton, mørtel, fugemasse, gips, byggelim eller maling – materialet spiller ingen rolle.

Mixeren har fem forskellige hastigheder, som gør det nemt at justere og tilpasse omdrejningstallet til materialet; fra 225 og helt op til 725 omdr./min. Den indbyggede bløde opstart sørger desuden for, at stænk, snavs og spild bliver holdt på et minimum.

Da den nye DCD240 bygger på DeWalts kraftfulde batteriplatform 54V XR Flexvolt, er driftstiden også garanteret lang. Kombineret med en kulløs motor for den bedst mulige kraftoverførsel bliver resultatet en maskine med meget høj præstation og lang levetid. Det giver naturligvis også stor fleksibilitet at slippe for at være koblet til lysnettet og skulle bøvle med lange ledninger, og derudover er den nye mixer nem at bruge.

Komforten er desuden i top med ergonomisk udformet håndtag, god balance og lav vægt for at modvirke træthed i armene ved intensiv brug.

Den lave vægt og det kompakte design gør, at mixeren til og med kan bruges med én hånd. For at øge fleksibiliteten yderligere, er DCD240 forsynet med et fæste med M14-gevind, hvilket gør det nemt at skifte til en hvilken som helst anden type piskeris med M14-gevind. Sikkerheden er også optimal med en nulstøms-afbryder, som forhindrer utilsigtet start.

-los

Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

10/4 2018
Arbejdstøj VærktøjAfstandsmålerAkku værktøjÅndedrætsværnArbejdshandskerBearbejdningsmaskinerBefæstigelseBeskyttelsesdragterDiamantborDiamantværktøjDrejeværktøjEl værktøjFaldsikringHåndværktøjHovedværnIndustristøvsugereIsoleringsholderJordskrueLasermålerLinie- og punktlaserMåleværktøjMaterielopbevaringRustfri skruerSikkerhedSkruefundamentSkruerSlibeserviceStål skruerTyverimærkning værktøjVægsavVærktøjskasserVærktøjsmaskinerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder