Nyt skjult terrasseskruesystem er mere smidigt og effektivt
For at imødekomme en stigende efterspørgsel på en mere luksuriøs finish lancerer Fischer HiddenFast - et skjult terrasseskruesystem, der gør montering af terrassebrædder lettere og mere elegant og slidstærkt
Med terrassesæsonen lige om hjørnet forbereder håndværkere og gør-det-selv-entusiaster overalt i landet sig på at lægge terrassebrædder. Traditionelt monteres brædderne ovenfra med synlige skruehoveder, men da flere slutbrugere ønsker en flot finish og et glat resultat, er der en stigende efterspørgsel på skjult montering.
For at imødekomme ønsket og forbedre arbejdsmiljøet for håndværkere lancerer fastgørelsesproducenten Fischer nu konceptet HiddenFast til skjult montering af terrassebrædder. Konceptet indeholder to forskellige terrasseskruer med tilhørende bits samt et ergonomisk værktøj, der gør montagen lettere og mere smidig.
Skal både være hurtigt og enkelt
Navnet HiddenFast er sammensat af to ord: 'Hidden', som henviser til den skjulte fastgørelse, og 'Fast', som beskriver en hurtig og effektiv arbejdsgang. Ifølge Fischer er HiddenFast et komplet system til nem og skjult montering af terrassebrædder. Konceptet er udviklet efter, at det skal være så brugervenligt som muligt.
- Vi introducerer to forskellige typer terrasseskruer: En EpoxZinc-overfladebehandlet skrue, der er specielt udviklet til nordiske forhold og opfylder en C5 korrosionsklassificering, samt en rustfri A4-skrue, der kan anvendes i træ med højere fugtighed og i mere ekstreme miljøer. Vores sortiment inkluderer også bits og værktøjet HiddenFast Guide - en ergonomisk skrueguide, der muliggør skjult montering i siden af terrassebrættet, hvilket gør skruen usynlig fra oven, siger Fischers nordiske produkt- og marketingchef, Lars Holbæk.
- Værktøjet er desuden udviklet for at forbedre håndværkerens arbejdsmiljø og gøre byggeriet mere smidigt og effektivt, da den skruer materialet sammen med underlaget automatisk ved hjælp af håndværkerens kropsvægt. Det er et brugervenligt værktøj af lav vægt, som er så simpelt, at håndværkeren eller gør-det-selv-håndværkeren i stedet kan fokusere på at håndtere selve terrassebrættet, tilføjer han.
Ingen skader på hverken skrue eller terrassebræt
Udover at det skaber et flot udseende, har skjult montering også den fordel, at man undgår slitage på terrasseskruen, selv hvis der er slid på brættet. Det betyder, at man kan slibe sin terrasse uden at beskadige skruerne, og man behøver heller ikke bekymre sig om flis, hvilket ofte opstår omkring indgangen til traditionelle skruehuller. Dette skyldes terrasseskruens design:
- Skruerne har et lille cylinderformet hoved med TX-spor og dobbelt gevind. Gevindet under hovedet går i modsat retning og sikrer dermed effektiv spænding og fastgørelse uden mellemrum mellem brættet og underlaget. Gevindets udformning i spidsen sikrer også hurtigt greb, skrue og reduceret spaltning i træmaterialet, siger Lars Holbæk og forsætter:
- HiddenFast kan også bruges til andre fastgørelsesopgaver. Udover terrasseskruer kan man også fastgøre andre materialer som facader for eksempel. Både med og uden værktøjet.
-dc