Overtagelse efter det travleste årFra venstre: Martin Mayland Olsen, Frank Engmark og Allan Mayland Olsen.

Overtagelse efter det travleste år

Ugen efter påske åbner Sjællands Erhvervsbeklædning (SJEB) en ny afdeling i Brøndby samtidig med, at SJEB pr. 1. april 2021 overtager Karéna Beklædning

SJEB er allerede at finde flere steder på Sjælland og fra afdelingerne i Rønnede, Køge og Vordingborg betjenes erhvervskunder med arbejdstøj, profilbeklædning og sportstøj. D. 6. april 2021 slås dørene op til den fjerde forretning, som får adresse på Søndre Ringvej 35A i Brøndby. Med butikken positionerer SJEB sig tættere på kunderne i og omkring København og kan dermed sikre kvaliteten af den service, som kunderne efterspørger. For kunderne har travlt som aldrig før, og det samme har SJEB:

- 2020 har mod al forventning været vores bedste år nogensinde. Der er godt gang i byggebranchen, og det mærker vi tydeligt, fortæller fætrene Allan Mayland Olsen og Martin Mayland Olsen, der sammen ejer SJEB, som de startede i 2008.

Siden har virksomheden haft en sikker succeskurs, og inden længe åbner de altså endnu en forretning i SJEB samtidig med overtagelsen af Karéna Beklædning.

Frank Engmark, som afstår Karéna Beklædning, indtræder som afdelingschef i den 600 m2 store forretning, og han vil sammen med bl.a. de to medarbejdere fra Karéna Beklædning, Pia Overgaard og Jesper Dorph-Petersen, betjene alle typer professionelle kunder med et kæmpe udvalg af arbejds- og profiltøj fra alle de førende producenter.

Mens onlinehandel har bedre tider end nogensinde før, hvilket SJEB også oplever i deres B2B-webshop, går SJEB altså imod strømmen og åbner endnu en fysisk butik. For dem handler det om at være tæt på kunderne, så kunderne hurtigt kan få betjening og vejledning, uden en masse transporttid.

- Det giver værdi for kunderne, at vi er tæt på og kan servicere dem indenfor kort tid. Om det er håndværkeren, der skal have nye arbejdsbukser, eller direktøren, der skal bruge nye skjorter med logo, så skal vi kunne betjene dem hurtigt. Med placeringen i Brøndby dækker vi et endnu større geografisk område, siger Allan Mayland Olsen og forsikrer, at kunder og leverandører bliver kontaktet af SJEB meget snart.

-kj

1/2 2021
  • Stjal værktøj for 50,000 kroner

    Stjal værktøj for 50,000 kroner

    byggeri ›
  • Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    entreprenoer ›Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
  • EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    EU-Kommissionen dumper 82 procent af testede sikkerhedssko fra otte lande

    vaerktoej-arbejdstoej ›I testen blev der både konstateret ringe modstandsdygtighed, dårlige antistatiske egenskaber og mangelfuld dokumentation
  • Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    Lemvigh-Müller udvider i Østjylland

    vaerktoej-arbejdstoej ›Grossisten har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde
  • Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    politik ›De meget omtalte regler om producentansvar handler ifølge TEKNIQ ikke kun om gebyr for emballage. Der skal i mange tilfælde også betales gebyr for selve produktet.