left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Værktøj & arbejdstøj

Sikkerhedssko bliver genbrugt til fremstilling af nye produkterFoto: Emma Safety Footwear.

Sikkerhedssko bliver genbrugt til fremstilling af nye produkter

En sikkerhedssko, der udelukkende består af genbrugs- eller genanvendelige materialer er landet på hylderne hos engrosvirksomheden Carl Ras

Del artiklen på

’Emma’ er navnet på de nye cirkulære sikkerhedssko fra den hollandske virksomhed Emma Safety Footwear, som Carl Ras har fået leveret af Hultafors Group:

- Vi er utrolig glade for at være første danske forhandler af de nye cirkulære og bæredygtige sikkerhedssko. Vi oplever en større efterspørgsel på bæredygtige og genanvendelige beklædningsprodukter fra vores kunder og har længe søgt efter et cirkulært skobrand til vores sortiment. Med Emma sikkerhedsskoene kommer vi ikke tættere på et cirkulært produkt, der kan skilles ad og genanvendes, siger kategoriansvarlig i Carl Ras, Jakob Astrup Larsen, og tilføjer, at de bestemt heller ikke er gået på kompromis med sikkerheden:

- Sikkerhedsskoene er samtidig kendetegnet ved en 100 % sikkerhed og komfort, og de er ISO-certificerede og overholder mere end sikkerhedsstandarderne.

Cirkularitet og omvendt logistik
Emma sikkerhedsskoene består udelukkende af genbrugs- eller genanvendelige materialer i produktionen, hvilket giver skoene en lang levetid. Med omvendt logistik og demontering af skoene kan kunder bidrage til den cirkulære tilgang, så produktets værdi bevares:

- Når kunder har slidt deres Emma sikkerhedssko op, kan de aflevere dem i en genbrugsboks ved Carl Ras’ butikker i Herlev, Sydhavnen, Østerbro eller Aarhus. Herefter sørger vi for, at skoene bliver transporteret videre til Emma Safety Footwear, som demonterer skoene til genbrug, så de får nyt liv igen, fortæller Jakob Astrup Larsen.

Han tilføjer, at hver Emma sikkerhedssko er udstyret med en QR-kode, som forbrugeren kan scanne via en Emma-app for at se, hvilke tekniske specifikationer sikkerhedsskoene indeholder.

Emma Safety Footwear kan spore hver sikkerhedssko i livscyklussen, så alle komponenterne og råmaterialerne kan genskabes og genbruges rigtigt til fremstilling af f.eks. nye sko, såler, isolering, havemøbler og tagdækning:

- Vi er glade for, at vi kan hjælpe vores kunder med at anvende råmaterialer og energi ansvarligt til gavn for både miljøet og mennesker, samtidig med at de kan arbejde sikkert og undgå stød og arbejdsskader på byggepladsen, fortæller Jakob Astrup Larsen.

Begejstring hos entreprenør
Entreprenørvirksomheden Logik & Co. har som en af de første kunder i Carl Ras testet og købt to forskellige modeller af Emma Sikkerhedsskoene. Med virksomhedens stærke passion for reel bæredygtighed, socialt ansvar og godt håndværk er daglig leder i Logik & Co., Balder Johansen, begejstret for de cirkulære gevinster ved Emma sikkerhedsskoene:

- Det betyder meget for os, at skoene er fremstillet af genbrugs- eller genanvendelige materialer, da vi går meget op i, at de sko, vi vælger at købe, er i orden. At vi samtidig kan bidrage til, at skoene efterfølgende kan få nyt liv, er utrolig positivt, fortæller han og tilføjer:

- Sikkerhedsskoene er samtidig superlækre at gå i. De er både tørre og varme, så man undgår for meget fodsved. Det vil derfor være en mulighed for alle vores medarbejdere at bruge skoene fremadrettet.

Skal efterlade et positivt aftryk på fremtiden
Emma sikkerhedsskoenes cirkulære system gør det muligt at bidrage til et positivt fodaftryk og reducere den miljømæssige påvirkning til gavn for den næste generations fremtid.

Skobrandet fra Emma Satety Fotwear har samtidig et socialt afkast, da mere end halvdelen af virksomhedens 160 ansatte består af mennesker med sårbarhed eller sociale vanskeligheder.

Begge dele går ifølge Jakob Astrup Larsen hånd i hånd med Carl Ras’ værdier og arbejde med at fremme bæredygtighed i byggebranchen:

- I Carl Ras ser vi det som en forpligtigelse at opfylde vores etiske, sociale og miljømæssige ansvar som virksomhed. Derfor arbejder vi for bedre løsninger i branchen og tager socialt udsatte i beskæftigelse på vores centrallager. Det går godt i spænd med Emma Safety Footwear, der udvikler og producerer bæredygtigt fodtøj på en socialt ansvarlig måde.

Emma sikkerhedsskoene kan fås i fire forskellige modeller på Carl Ras’ webshop samt butikker i Herlev, Sydhavnen, Østerbro og Aarhus.

-kj

Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

17/5 2021