Aktuelle nyheder om byggebranchen - Værktøj & arbejdstøj

Slagfast underholdning til jobbet

Slagfast underholdning til jobbet

God lyd, app-styring og lang batterilevetid er hvad Dewalts nye radio tilbyder. Og så er den både IP-klassificeret og vejrsikret

Del artiklen på

At kunne lytte til musik og radio, mens man arbejder, er næsten et must for mange håndværkere og bygningsarbejdere. Derfor har Dewalt nu skabt en solid og kompakt kvalitetsradio specielt til byggepladser - både til udendørs og indendørs brug. Den er naturligvis topmoderne og kan bruges til musikstreaming, DAB+ og FM-radio, altså digital internetradio og traditionel FM-radio. Det betyder, at man via en app på mobilen nemt kan skifte kanal, lytte til podcasts eller skifte mellem sin playliste på Spotify og favoritprogrammet i radioen.

Den nye TSTAK Connected Radio & Lader er desuden kompatibel med Dewalts værktøjsbatteri 54V XR, hvilket giver ekstra lang spilletid. Radioen kan også kobles til lysnettet eller bruges sammen med Dewalts andre batterier på 10.8V og 18V, hvilket giver større fleksibilitet. En ekstra bonus, når radioen kører på el, er, at den så også fungerer som oplader for alle Dewalts batterier og for mobile enheder med USB-port.

TSTAK Connected Radio og Lader, der er med seks højttalere, heraf er to subwoofere, er tilpasset Dewalts stabelbare opbevaringssystem TSTAK og kan stables på andre enheder af værktøjs- og opbevaringskasser. Det gør det nemt at have alt udstyr samlet og enkelt at flytte det med sig.

Radioen er slagfast og IP54-klassificeret mod støv og væske, og i det vejrbestandige rum kan man opbevare batteri, adapter, mobiltelefon mv.

-kj

Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

19/2 2018
Arbejdstøj VærktøjAfstandsmålerAkku værktøjÅndedrætsværnArbejdshandskerBearbejdningsmaskinerBefæstigelseBeskyttelsesdragterDiamantborDiamantværktøjDrejeværktøjEl værktøjFaldsikringHåndværktøjHovedværnIndustristøvsugereIsoleringsholderJordskrueLasermålerLinie- og punktlaserMåleværktøjMaterielopbevaringRustfri skruerSikkerhedSkruefundamentSkruerSlibeserviceStål skruerTyverimærkning værktøjVægsavVærktøjskasserVærktøjsmaskinerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder