Aktuelle nyheder om byggebranchen - Værktøj & arbejdstøj

Würth åbner megastore i KøbenhavnMed den ny megastore i Sydhavnen kommer Würth op i alt 27 butikker i Danmark. Kæden, der er en del af den internationale Würth-gruppen, har planer om yderligere butiksåbninger i Danmark i 2018.

Würth åbner megastore i København

Få måneder efter åbningen af kædens hidtil største butik i Odense C åbner Würth megastore i Københavns Sydhavn

Del artiklen på

Den 28. maj åbner Würth sin første Würth Megastore for professionelle håndværkere i Bådehavnsgade tæt ved Sjællandsbroen, hvor der bl.a. vil være et bredere og dybere udvalg af produkter på hylderne end i de almindelige Würth butikker.

Butikken bliver dobbelt så stor som en typisk Würth butik, og ud over masser af produkter bliver pladsen brugt til testfaciliteter og masser af oplevelser, fortæller kædechef Rune Liljeroth.

- Mange af vores kunder kan godt lide at ’kigge med hænderne’ og prøve tingene grundigt af, før de køber. Vi vil gøre købsoplevelsen endnu bedre med testcentre, hvor man kan prøve at arbejde med værktøj og maskiner, og vi indretter en terrænbane, så man kan prøve arbejdsskoene af på relevant underlag. For en tømrer med en arbejdsdag på en tagryg er det godt at vide, hvordan skoene er at gå i på spær og tegl – det kan man prøve i butikken, siger Rune Liljeroth.

Lufttæt byggeri
Ud over se og afprøve produkter får man i Würth Megastore også mulighed for at gå nogle af Würths koncepter efter i sømmene.

- Vi indretter bl.a. et demohus, hvor man eksempelvis kan se, hvad vi kan på lufttæt byggeri og brandsikring. Vi vil også udnytte pladsen i vores nye megastore til kundearrangementer med vores mange fagspecialister, som underviser i nyeste viden og teknik, siger Rune Liljeroth.

-los

Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

18/5 2018

Mest læste


Seneste nyheder