Aktuelle nyheder - VVS

Beskæftigelsen trodser corona-krisenI alt er 47.866 beskæftigede i 3. kvartal i installationsbranchen og dermed vender udviklingen efter et dyk i 2. kvartal, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen trodser corona-krisen

Installationsbranchen holder fast i sine medarbejdere og ansætter igen trods corona-krisen

Del artiklen på

Efter et fald på knap 1000 beskæftigede fra 1. kvartal til 2. kvartal er installationsbranchen nu begyndt at få flere beskæftigede igen. Fra 2. til 3. kvartal er der ifølge Danmarks Statistik sket en stigning på ca. 350 beskæftigede, så man nu er oppe på i alt 47.866.

- Selvom vi stadig ligger under niveau ift. samme tidspunkt sidste år, særligt på vvs-området, så er det meget positivt, at installationsbranchen tydeligvis kan se muligheder trods corona-krisen, siger Maria Schougaard Berntsen, der er cheføkonom i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Hun understreger:

- Økonomien var stærk, inden corona-krisen ramte landet, og installationsbranchen oplevede rekordhøj beskæftigelse inden for elinstallation samt den højeste beskæftigelse inden for vvs- og blikkenslagerområdet siden 2008. De niveauer er vi ikke tilbage på, men vi ser nu en positiv udvikling igen.

Nye døre åbner sig
Særligt indenfor elinstallation er der gang i virksomhedernes ansættelser. Her er det tabte genvundet – og lidt til på – til trods for, at syv ud af 10 virksomheder fortsat rapporterer, at de den seneste måned oplevede en omsætningsnedgang pga. corona-krisen.

- Hvis man taber kunder, kan man jo vælge at gøre én af to ting: Man kan enten læne sig tilbage og håbe på, at de kommer igen af sig selv, eller man kan være opsøgende, investere og prøve at kæmpe sig ind på nye kunder. Beskæftigelsestallene understreger, at elinstallatørerne har valgt at tage affære og gøre, hvad de kan, for selv at styre showet, siger Maria Schougaard Berntsen og fortsætter:

- En krise som denne lukker døre, men åbner også nogle nye. Flere offentlige institutioner og virksomheder har eksempelvis fået øjnene op for værdien af berøringsfrie installationer med f.eks. sensorer til lys. Hvis du har en ’håndfri’ bygning, minimerer du også smitterisikoen for dine ansatte – f.eks. plejepersonale og lærere – samtidig med, at du formentlig kommer til at spare en del CO2. Det er med andre ord win-win.

I alt er der 176.500 beskæftigede inden for bygge og anlægsbranchen, når man tager højde for sæsonkorrektion. Installationsbranchens udvikling er dermed på linje med den øvrige byggebranche, der også, for første gang siden corona-krisen ramte, oplever en beskæftigelsesstigning, men stadig ligger under sidste års niveau.

-kj

Læs mere om VVS

19/10 2020
  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima
  • Uponor VVS

    Uponor VVS

    Eksperter på VVS og indeklima
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima