left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - VVS

Brødrene Dahl vækster 15 procent på nethandel

Brødrene Dahl vækster 15 procent på nethandel

Nethandel er en del af strategien, men skal ikke erstatte handlen i de fysiske butikker

Del artiklen på

En onlinevækst på 15% i forhold til 2019 betyder, at årets nethandel underbygger et godt digitalt år for Brødrene Dahl. Allerede i sidste årti var grossisten godt i gang med at digitalisere forretningen. Det har givet pote i 2020, hvor den digitale efterspørgsel har været endnu større end hidtil.

Det digitale forspring hos Brødrene Dahl tilbage fra 2015-2020 har givet flere kunder online og resulteret i, at en betydelig del af den samlede omsætning kommer fra nethandel.

- Vi har i den grad kunne trække på vores gode erfaringer fra de sidste års positive digitale udvikling. Det skyldes blandt andet, at vi har udviklet en nethandelsløsning, hvor nøgleordet er brugervenlighed. Uanset hvad vi gør, tager vi udgangspunkt i brugerne, som vi dagligt er i kontakt. Det giver os mulighed for hele tiden at tilpasse vores onlinebutik, som har været prioritet nummer et gennem hele 2020, siger Bo Velling-Theisen, direktør for Digital, IT og Marketing.

Bedre sammenhæng mellem nethandlen og de fysiske butikker
Det har aldrig været meningen, at handlen på nettet skulle erstatte handlen i de fysiske butikker. Derfor har man hos Brødrene Dahl også arbejdet på at give kunderne en helhedsoplevelse, som er den samme uanset, om man handler på nettet eller i en af de fysiske butikker.

- Vi arbejder hele tiden på at få netbutikken og de fysiske butikker til at arbejde endnu bedre sammen. Det er nødvendigt, hvis vi vil fortsætte den digitale succes og være blandt de bedste. Langt de fleste kunder handler både online og i butikkerne – derfor er det vigtigt, at der er en tydelig sammenhæng mellem netbutikken og de fysiske butikker, siger Bo Velling-Theisen.
 
-mo

Læs mere om VVS

7/1 2021
  • Uponor VVS

    Uponor VVS

    Eksperter på VVS og indeklima
  • Roth Clima Comfort

    Roth Clima Comfort

    Hurtigtregulerende gulvvarme med lav byggehøjde til renovering og nybyggeri
  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima