Aktuelle nyheder - VVS

Brug for ekstra og hurtig hjælpAdm. direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen.

Brug for ekstra og hurtig hjælp

Tekniq Arbejdsgiverne understreger behovet for, at indsatsen følges af effektiv støtte til de virksomheder i Nordjylland, som rammes af restriktionerne

Del artiklen på

Nedlukningen af store dele af Nordjylland som konsekvens af indsatsen for at inddæmme corona-udbruddet på en stribe minkfarme rammer det lokale erhvervsliv hårdt. Det gælder også Tekniq Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder indenfor el, vvs og metalindustrien. Mange af dem har ellers været i mere eller mindre fuld drift hele vejen igennem corona-krisen, men bliver altså nu begrænset i deres aktiviteter:

- Hensynet til folkesundheden er selvklart vigtigst. Det kan der ikke være tvivl om. Samtidig er det klogt, at regeringen melder ud, at der er kompensation og hjælp på vej. En kompensation, som det nu gælder om hurtigst muligt at få styr på, så virksomhederne får sikkerhed for, hvordan de er stillet, siger Troels Blicher Danielsen, der er adm. direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne, og uddyber:

- Vi har brug for hurtig og konsekvent politisk handling, så hjælpen kan komme ud til virksomhederne – hellere i dag end i morgen, siger Troels Blicher Danielsen.

Han understreger, at myndighederne vil blive mødt af nye erhverv, der ikke tidligere har været lukket ned, men som nu lukkes lokalt. Virksomheder, som skal omfattes af kompensationspakkerne:

- Og så er det vigtigt, at vi har øje for alle de lærlinge, der f.eks. går på skole i Aalborg, men bor længere nordpå. I disse tilfælde må erhvervsskolerne sørge for at stå klar med digital undervisning, siger Troels Blicher Danielsen.

-kj

Læs mere om VVS

6/11 2020
  • Uponor VVS

    Uponor VVS

    Eksperter på VVS og indeklima
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima
  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima