Aktuelle nyheder - VVS

Færdige moduler til teknikskakte letter installationsarbejdet Fordelerrørsskabene gør det muligt for montørerne at integrere fordelerrør, reguleringsudstyr, måleudstyr og shuntgrupper.

Færdige moduler til teknikskakte letter installationsarbejdet

Uponor VVS har leveret præfabrikerede løsninger til 187 boliger i Teglværksbyen. De præfabrikerede moduler gør arbejdet hurtigere og mere præcist for montørerne

Del artiklen på

Teglværksbyen i København SV bygges i flere etaper af FB Gruppen. Lige nu opføres 105 boliger til Heimstaden samt 82 familie- og ungdomsboliger til AKB København v. KAB. Her har GL VVS monteret moduler i teknikskaktene i samtlige boliger.

- Fordelene er klare, fordi det hele er præfabrikeret fra Uponor VVS. I hver bolig er der en teknikskakt, hvor vi har rørene stående på bagvæggen, og så monterer man gulvvarmemodulerne udenpå. Det gør løsningen langt mere pladsbesparende og kompakt, end vi selv kunne udføre den. Tidligere stod vi og samlede det hele på stedet. Nu bliver installationen både pænere og mere stabil, fordi vi får en færdig fabriksløsning, fortæller direktør Steen Almsgaard.

Modulerne til teknikskaktene er produceret specielt til projektet. Uponor er medprojekterende, leverer skakttegningerne og finder frem til, hvad der kan lade sig gøre. Om det skal være en væghængt løsning eller en gulvstillet model.

- Vi kan få næsten alt til teknikskaktene. I dette projekt har vi gulvvarme på, mens det i andre er radiatorvarme, hvor der sidder en manifold med afgange ud til de forskellige radiatorer. Det betyder meget, at vi fra projekt til projekt kan få designet vores egne moduler til teknikskakte. Dette projekt er relativt stort, men kommer vi med for eksempel 30 boliger, får vi den samme service, siger Steen Almsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet...
Montør Thomas Hansen fra GL VVS arbejder med modulerne i teknikskaktene, der er produceret specielt til projektet.

Færdigisolerede efter DS 452
Uponors moduler til teknikskakte leveres færdigisolerede, hvor GL VVS tidligere har haft udfordringer med at få isoleret modulerne.

- I dag skal den tekniske isolering leve op til standarden DS 452, og når tingene er udført så kompakt som i en teknikskakt, kan det være svært for isolatøren at lave et pænt og ordentligt stykke arbejde. Det ville tage cirka tre timer pr. skakt, så det er en stor fordel, at vi nu får det præfabrikeret, siger Steen Almsgaard, hvis folk har sparet arbejde med Q&E systemet.

- Du stopper bare rørene ned i samlingerne og skal ikke skrue eller spænde for at få det tæt, fortæller montør Thomas Hansen.

- En anden fordel er funktionen med udvidelse af pexrør, for eksempel med vand fra køkkenet eller badeværelset og ud til fordeler-rørene i skakten. De udvides med en maskine og kan så proppes op over studsen. Der er ikke brug for støttebøsninger eller andet - og det er et plus, tilføjer Thomas Hansen, der har lånt specialværktøj og udstyr af Uponor, der gør, at han og kollegaerne kan arbejde hurtigere. Blandt andet udrullerværktøj, så én mand kan lægge gulvvarme.

FB Gruppen er projektudvikler og Ingcon har projekt- og byggeledelsen på Teglværksbyens 4. etape, der omfatter ca. 13.100 m2 samt udenoms arealer - og forventes at stå klar inden udgangen af 2019.

-los

Læs mere om VVS

7/11 2019
  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima