Aktuelle nyheder - VVS

Halver momsen resten af åretMange virksomheder vil først den kommende tid mærke konsekvenserne af corona-krisen. En halvering af momsen det næste halve år vil hjælpe, vurderer adm. direktør Troels Blicher Danielsen.

Halver momsen resten af året

Tekniq Arbejdsgiverne glæder sig over, at lønkompensationsordningen er forlænget, men ser også gerne, at momsen halveres resten af året

Del artiklen på

Samfund - Økonomi

Der var gode sommernyheder til landets corona-ramte virksomheder, da regeringen og arbejdsmarkedets parter i fredags kunne fortælle, at den øjeblikkelige lønkompensationsordning forlænges frem til og med den 29. august.

- Det er positivt, at man på denne måde så at sige har sommersikret virksomhederne på den korte bane. Vi har tidligere efterspurgt en forlængelse af lønkompensationsordningen, og det imødekommer man med den nye aftale, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Han understreger dog samtidig, at der vil være brug for også at kigge på behovet for mere langsigtede løsninger, når den nuværende lønkompensationsordning udløber i slutningen af august - ikke mindst når det gælder landets eksportvirksomheder.

- Mange virksomheder vil først den kommende tid for alvor mærke konsekvenserne af corona-krisen, når manglen på nye ordrer begynder at sætte sit præg på bundlinjen. Vi har derfor brug for en klar, tydelig og langsigtet plan for, hvordan erhvervslivet - og dermed Danmark - kommer på fode igen. Det kan for eksempel være i form af en halvering af momsen resten af året, så vi styrker og fastholder private arbejdspladser, siger Troels Blicher Danielsen.

-los


Læs mere om VVS

8/6 2020
  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima