Aktuelle nyheder - VVS

 Hædrer branchens bedste med talentlegatEmil Buchhardt løb med legatet i 2020, fordi han udviste stor forståelse for de teknisk tunge opgaver, og engagerede sig fuldt ud i udviklingen af virksomhedens lærlingeakademi.

Hædrer branchens bedste med talentlegat

For tredje år i træk uddeler den danske designvirksomhed Unidrain 25.000 kroner til et spirende talent i byggebranchen. Legatet skal få flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse

Del artiklen på

- Hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse?
Spørgsmålet dukker jævnligt op i hovedet hos Henrik Handschuh, der er administrerende direktør i designvirksomheden Unidrain.

Og med god grund. Hvis fremskrivningerne holder stik, risikerer Danmark at mangle over 70.000 faglærte i 2025.

- Det kan få store konsekvenser for byggebranchen og dermed også samfundsøkonomien, hvis vi ikke har faglærte hænder nok, siger Henrik Handschuh.

Derfor besluttede han og resten af holdet bag Unidrain, der indførte linjeafløbet i Danmark, i forbindelse med virksomhedens 15-års fødselsdag i 2018, at virksomheden fremover én gang årligt vil uddele et legat på 25.000 kroner til et af byggebranchens spirende talenter.

- Vi vil gerne hædre byggebranchens største talenter og samtidig højne den faglige stolthed blandt byggebranchens unge. Vores håb er, at vi derigennem kan få flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse i fremtiden, lyder det fra Henrik Handschuh.

Fuld fart på karrieren
Et af de unge talenter, som allerede har modtaget legatet, er 24-årige Emil Buchhardt. Han er ved at uddanne sig til VVS-installatør hos Poul Sejr Nielsen i Birkerød. Han modtog legatet i 2020, fordi han udviste stor forståelse for de teknisk tunge opgaver, og fordi han engagerede sig fuldt ud i udviklingen af virksomhedens lærlingeakademi.

- Jeg blev meget glad og stolt af at få legatet. Selvfølgelig blev jeg glad for pengene, men det var først og fremmest anerkendelsen af, at jeg gør et godt stykke arbejde, som betyder noget, siger Emil Buchhardt og fortæller, at han brugte pengene på to moduler på sin VVS-uddannelse.

Siden Emil Buchhardt modtog legatet, har han haft fuld fart på karrieren. Han er nemlig blevet forfremmet til serviceleder i VVS-afdelingen hos Poul Sejr Nielsen. Her skal han videreudvikle virksomhedens servicekoncept og lærlingeakademi, der skal få virksomhedens lærlinge endnu bedre gennem deres uddannelser.

- Jeg glæder mig til at bruge min teoretiske og praktiske erfaring til at få endnu flere lærlinge godt igennem VVS-faget, fortæller den tideliger legatvinder.

Læs mere om legatet her. Ansøgningsskemaet skal være afleveret senest den 1. maj.

-los

Læs mere om VVS

26/2 2021
  • Roth Clima Comfort

    Roth Clima Comfort

    Hurtigtregulerende gulvvarme med lav byggehøjde til renovering og nybyggeri
  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima
  • Erik Larsen & Søn

    Erik Larsen & Søn

    Skinnesystemer & Rørophæng m.m.
  • Uponor VVS

    Uponor VVS

    Eksperter på VVS og indeklima