Aktuelle nyheder - VVS

Kollegie renoveres med 17 kilometer vvs-installationerØresundskolleget skal bl.a.have udskiftet alle sine brugsvands-installationer.Foto: Morsing PR.

Kollegie renoveres med 17 kilometer vvs-installationer

Efter næsten 50 år står Øresundskollegiet og dets 1.025 boliger over for sin hidtil største renovering

Del artiklen på

På kanten af Amager toner det stort anlagte Øresundskollegium frem i gråt og rødt. Med sine ikke mindre end 1025 boliger fordelt på 12 blokke og otte etager er kollegiet ikke bare Danmarks, men også Nordens største.

Øresundskollegiet er tegnet af arkitekterne Hans Bølling og Axel Wancher, og bag det markante ydre gemmer sig et summende ungdomsliv med fælles caféer, træningsfaciliteter, kreative værksteder og en levende tagterrasse på solrige dage.

Siden opførelsen i 1974 har Øresundskollegiet kun gennemgået mindre renoveringer. Derfor er der nu behov for et omfattende renoveringsprojekt, der skal fremtidssikre bygningerne og gøre dem mere attraktive for kollegiets beboere. Naturligvis med respekt for arkitekturens karakteristika, således at Øresundskollegiet også i fremtiden vil stå som et kendetegn på Amager.

I sommeren 2021 påbegyndte renoveringen, som hen over de næste to år skal opgradere samtlige 1025 lejligheder og fællesarealer.

Fremtidssikrede vvs-installationer

Renoveringen inkluderer en totaludskiftning af alle brugsvandsinstallationer for både koldt og varmt vand til kollegiets 1025 boliger og 16 fælleskøkkener. I løbet af to år skal der installeres i omegnen af 17 km rør.

Til projektet er der blandt andet anvendt Sanpress rustfrit stålrør sammen med Sanpress fittings af rødgods/siliciumbronze. Fordelen ved denne løsning er, at der opnås høj korrosionsbestandighed.

Presfittings af rødgods/siliciumbronze øger modstandsdygtigheden overfor spaltekorrosion i rør af rustfrit stål. I flere af skakterne, hvor pladsen har været en udfordring, er der brugt Smartloop Inliner, som samler det varme brugsvands frem- og returløb i ét rør, oplyser Viega, der er leverandør til opgaven. Entreprenør på projektet er vvs-firmaet Finn L. & Davidsen

-kis

Læs mere om VVS

1/7 2022