left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen - VVS

Markant flere nye vvs-lærlinge

Vvs-branchen indgik 43 % flere uddannelsesaftaler i årets første måned ift. året før, og det glæder brancheorganisationen Tekniq

Del artiklen på

De danske vvs-installationsvirksomheder bliver ved med at holde dørene på vid gab for stadig flere lærlinge.

Ifølge helt nye tal fra Undervisningsministeriet blev der således indgået 43 % flere uddannelsesaftaler med vvs-energilærlinge i januar ift. den samme måned i 2018. Samtidig formåede elinstallationsvirksomhederne at holde det samme høje niveau fra sidste år.

- Det er et fantastisk flot resultat - især med tanke på, at vi kom fra et meget højt niveau i 2018. Tallene understreger ikke mindst vvs-energiuddannelsens stigende popularitet, og at vi sidste år havde et meget flot optag på netop denne uddannelse, siger Tina Voldby, der er underdirektør i Tekniq Installationsbranchen, som repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.

Hun uddyber:

- Samtidig viser det meget høje antal uddannelsesaftaler, at elevernes muligheder for at få en læreplads er mere end almindeligt gode, siger Tina Voldby.

-kj

Læs mere om VVS

26/3 2019