left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - VVS

Markant vækst i antallet af indgåede lærlingeaftaler

Markant vækst i antallet af indgåede lærlingeaftaler

I de første 11 måneder i 2020 indgik installationsbranchen hele 13,7 % flere uddannelsesaftaler end i samme periode året før

Del artiklen på

Trods coronapandemien står dørene på vid gab for nye lærlinge i landets el- og vvs-installationsvirksomheder. Faktisk viser helt nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at netop installationsbranchen de første 11 måneder i 2020 indgik hele 13,7 % flere uddannelsesaftaler end i samme periode året før:

- Det er ganske enkelt en imponerende udvikling, som bare understreger den positive effekt af sidste års lærlingepakke. Den har været med til både at give virksomhederne det nødvendige incitament til ikke bare at fastholde de lærlinge, man allerede havde, men også at åbne op for flere lærlinge. Samtidig har det givet lærlingene tryghed for, at de kan gennemføre deres uddannelse, siger Tina Voldby, der er underdirektør hos Tekniq Arbejdsgiverne, som repræsenterer ca. 4100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Hun uddyber:

- Når vi kigger på især vvs-branchen, kan vi se, at den samlede bestand af lærlinge også stiger – med fem procent. Man har altså formået at give endnu flere unge en plads på arbejdsmarkedet. En tendens, der også hjælpes på vej af den generelt positive udvikling, hele installationsbranchen trods coronaudbruddet har oplevet de senere år.

Ifølge Tina Voldby skal en del af forklaringen på den store vækst nok også findes i korte uddannelsesaftaler, der er blevet konverteret til ordinære aftaler:

- På den måde sikres lærlingene, at de har en praktikplads under hele uddannelsen, hvilket er præcis den udvikling, vi havde håbet på, siger hun.

Væksten i indgåede uddannelsesaftaler i installationsbranchen og i den øvrige del af bygge- og anlægsbranchen er med til at trække udviklingen for alle erhvervsuddannelser i en positiv retning – til en vækst på 8,1 %.

-kj

Læs mere om VVS

26/1 2021
  • Roth Clima Comfort

    Roth Clima Comfort

    Hurtigtregulerende gulvvarme med lav byggehøjde til renovering og nybyggeri
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima
  • Uponor VVS

    Uponor VVS

    Eksperter på VVS og indeklima
  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima