Bare bedre med brint Klassiske lastbiler. Enten som trækker eller med fast lad, fælles for de nye lastbiler er brintløsningen fra Toyota.

Bare bedre med brint

Lastbiler på batteri er et håbløst projekt. På brint er det en helt anden snak, og flere aktører konkurrerer om pole position. Toyotas samarbejde med franske Hyliko er et godt bud på en foreløbig førerhund

Af Jørli Petersen

77 % af alt gods i Europa transporteres på lastbiler, så der er et stort behov for en anden løsning end batterier, hvis ikke godstransport skal blive mere langsommelig og dermed meget mere kostbar, når lastbiler på diesel skal udfases.

Iveco er allerede godt på vej i samarbejdet med Nikola, Mercedes synes også at have noget interessant langt oppe i ærmet, men nu får Ivecos lastbiler på brint en direkte konkurrent fra det helt nye samarbejde mellem franske Hyliko og brintbilernes mester – Toyota.

Selvfølgelig, fristes man til at sige. Toyota ved en forfærdelig masse om brint. Det er Toyota, der kan alt det med anden generations brint, og Toyota har allerede en busfabrik, der bygger brintbusser i Portugal – den første brintbus kører allerede i Danmark – ligesom Toyota sammen med Hyundai er de eneste, der sælger personbiler, som kører på brint.

Det nye samarbejde med franske Hyliko adskiller sig fra Toyotas andre løsninger på det tekniske område. Toyota leverer udelukkende den brændselscelle, der skal drive lastbilerne. Alt andet er overladt til Hyliko.

Kyst til kyst
Men Toyota har også andre gryder i kog. Der arbejdes bl.a. sammen med amerikanske Kenworth på det, man kalder kyst-til-kyst projektet – et samarbejde, hvor der skal bygges lastbiler på brint, som uden problemer kan køre på tværs af USA.

Faktisk det projekt, Tesla også havde søsat, dog med lastbiler med batterier, som gør det noget mere vanskeligt at transportere gods.

Hyliko præsenterer i første omgang to lastbiler på brint. En 4x2 og 6x2. Efter behov kan man købe traditionel lastbil eller en trækker, og brintløsningen i lastbilerne er 570 HK fra den drivende el-motor.

Sammenlignet med den traditionelle lastbil på diesel er lasteevnen den samme. Lastbiler på el laster mindre inden for de maksimale vægtgrænser for lastbiler. Lastbilen på brint tankes på 20 minutter fra tom, dieselbilen tankes på 10 minutter, mens det tager otte timer at oplade en elektrisk lastbil med nuværende teknologi. Og så er der rækkevidden.

Hylikos lastbiler har en rækkevidde på 650 km. En lastbil med dieselmotor kører typisk fra 800 til 2000 km alt efter dieseltankenes størrelse, og det samme må gøre sig gældende for lastbiler på brint.

Vi har ikke oplysninger om Hyliko på det danske marked.

24/3 2023
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til